Skærbækværkets »bæredygtige« flis
ENERGI – Er Skærbækværket et eksempel på grøn omstilling eller grønvask? Træbaseret biomasse som flis og træpiller afbrændt i stor stil er ikke CO2-neutralt, skriver , Andreas Petersen fra Verdens Skove.
Et flisbjerg i Gribskov venter på at blive kørt til varmeværket. Foto: Søren Wium-Andersen
KOMMENTAR
Af Andreas Petersen, Verdens Skove
Fornylig blev et ombygget Skærbækværk under stor mediebevågenhed indviet af Kronprinsesse Mary. Værket skal fremover fyre med »bæredygtig flis« som led i omstillingen fra sort til grøn energi, lyder det fra Ørsted.
Der er i et klimaperspektiv god grund til at være glad for, at vi udfaser kulsort energi i Danmark. Klimaminister Lars Christian Lilleholt talte i forbindelse med de nyligt overståede klimaforhandlinger i Bonn om 2030 som skæringsdato for et kulfrit Danmark.
Det er isoleret set positivt. Bagsiden af medaljen illustreres dog af Skærbækværket. Når kulfyring erstattes med en massiv satsning på biomasse, sætter det spørgsmålstegn ved realiteten bag de fine ord om bæredygtighed og klimavenlig energi.
Træbaseret biomasse som flis og træpiller afbrændt i stor stil er ikke CO2-neutralt, blandt andet fordi der fjernes biomasse fra vore skove. Biomassen i skoven er værdifuld fordi den binder CO2.
Problemer med biomasse
Når den fjernes og brændes, vil der i en periode bindes mindre CO2 indtil en eventuelt ny skov vokser op. Faktisk risikerer vi, at den samlede CO2-udledning ved at brænde biomasse stiger på kort og mellemlangt sigt i forhold til fossile brændsler.
Derudover kan et massivt pres på skovene for at hente biomasse til den »grønne« omstilling, også medføre alvorlige problemer for skovenes rige biodiversitet.
Verdens Skove mener, at biomasse under visse betingelser kan være et supplement til reelt vedvarende energikilder som sol og vind. Gigantiske investeringer i afbrænding af biomasse som på Skærbækværket, der har en kapacitet på 392MW, kan dog være med til at udskyde vores omstilling til grøn energi.
