KOMMENTAR
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter
Helt usædvanligt og med en overraskende forklaring valgte den tidligere S-politiker Karen Hækkerup at opsige sin direktørstilling hos Landbrug & Fødevarer efter fire år i stolen. Det skete med så kort varsel, at direktionen ikke fik en jordisk chance for at finde en afløser, før Hækkerup gik fra borde.
Nyheden blev annonceret 14. september, og Hækkerup fratræder 1. oktober.
»Nu er tiden kommet til, at jeg vil prioritere min familie«, sagde Karen Hækkerup ifølge pressemeddelelsen, men ikke et ord om, hvorfor det skulle gå så stærkt.
Landbrug & Fødevarer måtte haste-forfremme SEGES-direktør Anne Lawaetz Arhnung til midlertidig viceadministrerende direktør for at have styr på butikken, indtil en ny direktør er fundet.
Hvidtfeldt vil bruge tid på familien
Tretten dage senere sendte den næste opsigelse rystelser gennem den private lobbyorganisation. Efter seks år som viceformand i primærbestyrelsen sagde godsejer Lars Hvidtfeldt op.
Også Hvidtfeldt påstod, at familien var årsagen til ikke at genopstille ved delegeretmødet i november. »Min familie har et stort ønske om, at jeg bruger mere tid sammen med dem og mere tid på udvikling af den virksomhed, vi er sammen om«, angav Lars Hvidtfeldt som begrundelse for at forlade skuden.
Nyheden blev sendt ud 27. september, og Lars Hvidtfeldt forlader Axelborg i begyndelsen af november.
Lars Hvidtfeldt er kendt som en politisk stærkt engageret lobbyist for landbruget, men bestrider også en række andre vellønnede bestyrelsesposter. Hele tolv poster opgiver han selv med blandt andet Auriga Industries A/S (tidl. Cheminova), Lolland-Falsters Folketidende og Realdanias Landbrugsforum som de mere tidskrævende. Alligevel er det Landbrug & Fødevarer, han har valgt at droppe for at få mere tid til familien.
Vi kører i samme rille
Mere åbenhjertig var gårdejer Klaus Høeg, da han som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen. Det skete 4. oktober.
»Det er ikke lykkedes at revitalisere deltidsområdet, vi kører i samme rille på tredje år«, udtalte en desillusioneret Klaus Høeg til landbrugsavisen.dk.
Derfor havde han besluttet ikke at genopstille til den bestyrelsespost, han havde bestridt i tre år. Høeg lagde dog ikke skjul på, at det havde medvirket til hans beslutning, at Landbrug & Fødevarers formandskab har sagt nej til at nedsætte et lille udvalg, han kunne samarbejde med.
»Men ‘nej, det bliver alt for dyrt’ er beskeden fra Landbrug & Fødevarer. Jeg gad nok se den landboforeningsformand, der ville undvære en bestyrelse. Men o.k., så vil jeg hellere bruge mine kræfter på noget andet,” forklarede han til Landbrugsavisen.
Det største grundskud mod landbrugets supertanker blev dog affyret allerede i midten af august 2018, og skuddet ramte under vandlinjen. Afsenderen var bestyrelsen i en af dansk landbrugs absolutte sværvægtere, slagterikoncernen Danish Crown.
Affyringen skete, da Danish Crown-bestyrelsen under forsæde af administrerende direktør Jais Valeur gennemgik et udkast til en ny Public Affairs Strategy 2018, der skal bane vejen for, at Danish Crown bliver en bæredygtig udfordrer i fremtidens fødevareindustri.
Moderne, grønt og bæredygtigt image
Strategien rummer denne analyse af forholdet til Landbrug & Fødevarer:
»Danish Crown vender sig mod et mere moderne, grønt og bæredygtigt ansigt, mens den eksterne perception af L&F er, at de vender sig væk fra det grønne, moderne og bæredygtige (for eksempel med vedtagelsen af landbrugspakken og styrket kommunikation til baglandet). For at kunne udfolde sin nye fortælling skal Danish Crown revidere den interne organisering mellem sig selv og L&F.«
Videre hedder det:
»Danish Crowns fremadrettede position vil kræve en stringent og håndfast styring med L&F, om hvordan de agerer på sager, som er inden for Danish Crowns interesseflade«.
Operativt skal det ske ved, at »Danish Crown og L&F udpeger en ’point of contact’ hver, hvor al kommunikation og koordinering fremadrettet vil gå igennem«.
Med en årlig omsætning på 62 milliarder kroner (2017) er Danish Crown den næststørste virksomhed, der er med til at finansiere Landbrug & Fødevarers lobbyindsats.
Beslutningen om »en stringent og håndfast styring« af al koncernrelevant kommunikation i fremtiden er svært at se som andet end en meget stærk kritik af L&F.
Danish Crown-strategien for et mere moderne, grønt og bæredygtigt ansigt medfører dog ikke større åbenhed i kommunikationen med omgivelserne. Hverken virksomhedens vice president, Astrid Gade Nielsen, eller director sustainability, Monica Klepp Bjerrum, har ønsket at forklare valget af den nye strategi eller kommentere skærpelsen af forholdet til Landbrug & Fødevarer.
Intern præsentation er oplæg til diskussion
De to topledere har overladt besvarelsen til den mangeårige pressechef Jens Hansen, der professionelt afviser enhver form for konflikt omkring den nye strategi. I en mail til undertegnede skriver han blandt andet:
»Det, du refererer til, stammer fra en intern præsentation, der rummer en eksternt udarbejdet situationsanalyse og et oplæg til diskussion af, hvordan vi i Danish Crown ønsker at organisere os fremadrettet i relation til Landbrug og Fødevarer.
At præsentationen rummer en konflikt mellem Danish Crown og Landbrug & Fødevarer må stå for din egen regning. I vores øjne er det helt naturligt, at Danish Crown som virksomhed jævnligt evaluerer på og løbende udvikler den kontakt og det samarbejde, vi har med organisationer, som Danish Crown er medlem af. At tillægge indholdet af den interne præsentation den betydning, som du gør i dine spørgsmål, kan vi kun tage som et udtryk for manglende forståelse for, hvordan større virksomheder arbejder og er organiseret i dag, så godt du spørger«.
Jens Hansen oplyser yderligere, at Danish Crown gerne vil understrege, at »vi har et godt, konstruktivt og ikke mindst meget værdifuldt samarbejde med Landbrug & Fødevarer, og det forventer vi også at have fremadrettet«.
Hos Landbrug & Fødevarer er man fuldt ud klar over, hvad Danish Crown har besluttet. L&F-næstformand Asger Krogsgaard sidder i Danish Crowns bestyrelse, hvor han har overværet vedtagelsen af den nye strategi. Men heller ikke Krogsgaard har kommentarer. L&F’s pressechef Søren Andersen har simpelthen undladt at svare på forespørgslen.
Omdømmekampagne i ironisk relief
Uroen omkring ledelsen af Landbrug & Fødevarer er med til at sætte organisationens netop lancerede omdømmekampagne i et ironisk relief. Den milliondyre reklamekampagne har titlen »Noget af det bedste i verden«. Målgruppen er den danske offentlighed, der angiveligt ser alt for kritisk på erhvervet.
Kampagnen er det seneste forsøg på at genskabe en generel folkelig stolthed over dansk landbrug, men man baserer den selvforherligende reklamefilm på testimonials fra USA, Japan og Italien, hvor udvalgte enkeltpersoner lovpriser udvalgte danske landbrugsprodukter som havarti-ost og svinekød.
Kampagnen adresserer overhovedet ikke de hjemlige problemer med sprøjtegifte i drikkevandet, støj og møg fra svinefabrikkerne, burgrise, MRSA-bakterier, elendig dyrevelfærd for kyllinger og mink samt iltsvind i fjorde og kystnære områder, selvom det netop er disse konfliktzoner, der præger debatten og den voksende folkelige skepsis over for erhvervet.
Landbrug & Fødevarer har kørt en permanent omdømmekampagne siden 2009, hvor de første 60 millioner kroner blev investeret i at skabe større accept i befolkningen, som er det erklærede formål. Angiveligt har den årelange kampagne været »en ubetinget succes, som har skabt større legitimitet i befolkningen og blandt politikere«. Alligevel fortsættes den år efter år, da der ifølge organisationen hersker stor uvidenhed i den danske befolkning om erhvervets positive indsats.
Prisen for den aktuelle kampagne, der blandt andet kører som reklame på TV2, har man ikke ønsket at oplyse.
Uroen på Axelborg har skabt krisestemning i erhvervet, der samtidig er økonomisk trængt af tørkesommeren og historiske lave svinepriser. Således er der lagt op til en skæbnetime for Landbrug & Fødevarers formand siden november 2012, minkavler Martin Merrild, når han ene mand skal på broen for at forsvare sin ledelse af den uroplagede organisation på det årlige landsdelegeretmøde 7.-8. november 2018 i Herning.