Fra sommeren 2016 kommer Silkeborgs 17 bybusser til at køre på biogas, tanket fra en spritny gastankstation et sted i byen.
Det har Silkeborg Kommunes Vej og Trafikudvalg netop besluttet i forbindelse med et udbud, hvor man havde valget mellem en dieselmodel og en biogasmodel, skriver Ingeniøren.
Samtidig har kommunen modtaget 3,2 millioner kroner i støtte fra Energistyrelsen til formålet.
Dermed bliver Silkeborg den fjerde kommune i Region Midtjylland, der har besluttet, at bybusser eller andre kommunale køretøjer skal køre på biogas fra en af regionens biogasanlæg.
De andre kommuner er Skive, Holstebro og Fredericia.