Serbiens grønne vinder kamp mod kulmine
Et af Serbiens mange brunkulsfyrede kraftværker, som skaber en voldsom forurening. (CC BY Wikipedia CrniBombarder!!!)
SERBIEN – Grønne aktivister og tvangsfjernede minearbejdere kæmper mod natur- og miljøødelæggelse i Serbien.
Serbien er endnu en gang blevet inddraget i en krig. Denne gang står kampen dog ikke mellem forskellige etniske grupper, men mellem forskellige holdninger og økonomiske interesser inden for energi og miljø.
Kampzonen er Kolubara-området, sydvest for hovedstaden Beograd, som er centrum for Serbiens kulminedrift. Kampen er blevet udkæmpet med alle midler, såsom ekspropriering, miljøødelæggelser, international bistand og korruption, skriver Bankwatch.org.
Serbiske aktivister fra miljøorganisationen det Økologiske Selskab Vreoci (opkaldt efter landsbyen Vreoci) og tvangsfjernede minearbejdere ser ud til at have vundet det første slag. Den Europæiske bank for rekonstruktion og Udvikling, EBRD, har nemlig ændret sin hidtidige politik og stoppet sine udlån til det statslige serbiske elektricitetsselskab EPS.
Det er EPS, der står for driften af de store, åbne kulminer i Kolubara-bassinet. Kulminerne her leverer de meget forurenende brunkul til det gigantiske kulfyrede kraftværk Kolubara B, der er på 750 megawatt, skriver Businessnewseurope.
Leverer halvdelen af Serbiens el
Men mens miljøforkæmperne i Serbien jubler over sejren, så påpeger kritikere, at EBRD sammen med den serbiske regering burde have travlt med at komme med alternativer for at undgå en energikrise, der kan forværre Serbiens i forvejen alvorlige økonomiske krise.
De åbne miner i Kolubara-bassinet leverer strøm til hver anden el-pære i Serbien. Men minedriften har sat sit tydelige præg på landskabet og landsbyer i området.
Åbne kulminer indebærer, at overfladejorden skrabes af – nogle gange er det blot få meter jord, der skal fjernes – hvorefter kullagene er lige til at grave væk. Det sker med store “hjul”, hvis “tænder” skraber kullene ned i en fastmonteret beholder, der tipper ned på et samlebånd, når hjulet drejer.
Maskinerne arbejder dag og nat, og tænderne har efterhånden tygget sig igennem store dele af Kolubara-bassinet.
Hele landsbyer tvangsfjernet
Nogle landsbyboere er blevet tvangsfjernet, fordi deres hjem lå oven på de kulførende lag, og som erstatning fået gamle, nedslidte boliger i området. Andre bor stadig i deres gamle hjem, som bedst kan sammenlignes med en ruin, fordi statens arbejde med at finde en erstatningsbolig går alt for langsomt.
De enorme mængder jord og kul, der er gravet væk, har fremkaldt jordskred og rystelser, der igen har skabt enorme sætningsskader i de landsbyhuse, som gravemaskinerne kommer i nærheden af, rapporterer The Guardian.
Områdets beboere er lige så mærkede af minedriften. De melder om forurenet vand og sundhedsproblemer som åndedrætsbesvær, kræft og afkortet levetid. Men, skriver The Guardian, den slags udtalelser imødegås meget hurtigt af politikere og statsembedsmænd. De understreger, at Kolubaras udvidelse er af afgørende betydning for landets strømforsyning.
Bank lukker kassen i
Udviklingen er hidtil foregået med økonomisk hjælp fra den europæiske udviklingsbank, EBRD. Banken har siden diktatoren Slobodan Milosevic’ fald i efteråret 2000 lånt det serbiske elselskab EPS flere hundrede millioner euros til at udvikle minedriften. På den måde har banken været med til at undergrave Serbiens mål – som medlem af Europas Energi Fællesskab – om at øge forbruget af grøn energi til 27 pct. i år 2017.
Hårdt presset af de serbiske miljøaktivister og landsbyboere i Kolubara-bassinet opgav EBRD i begyndelsen af september som nævnt sin støtte til EPS, skriver Bankwatch.
Korruptionstiltaler
EBRDs nye linje skyldes muligvis ikke kun protesterne fra Serbien. Ubehagelige nyheder fra Balkan-nationen om bankens samarbejdspartnere i EPS kan have påvirket bankens beslutning.
Årelange rygter om korruption er i løbet af sommeren og efteråret blevet mere håndfaste, fordi flere topfolk i EPS er blevet arresteret, mistænkt for korruption i forbindelse med ekspropriationer.
Et af EPS’ bestyrelsesmedlemmer fik 1,2 millioner euro i kompensation for sit eksproprierede hus i Vreoci. Huset var sat til en værdi af 3,4 mio. euro, hvilket er et fuldstændig absurd højt beløb for et hus i en fjern serbisk landsby. Desuden lå hans eksproprierede hus så langt fra minerne, at det tidligst kunne blive truet af minedriften om syv år.
Samtidig oplyser landsbyboere, der bor klos op og ned ad selve minerne, at de overhovedet ikke er blevet tilbudt nogen form for kompensation.
Under anklage
Bankwatch skriver endvidere, at en tidligere direktør – Dragan Tomic – sammen med fire andre ansatte i Kulobara-mineselskabet er blevet anklaget for at have skadet selskabets regnskaber.
De fem underskrev nemlig salgskontrakter som indebar, at et navngivent selskab fik lov at købe 5,8 tons skrot-metaller af Kulobara til et sted mellem 30 og 56 pct. af markedsværdien.
Sammen med 27 andre ansatte i selskabet er Dragan Tomic desuden anklaget for at have tilranet sig over 60 mio. kr. i sager om overfaktureringer.
Steen Ramsgaard er journalist og tidligere reporter for tv-avisen og Politiken.
Denne artikel blev først bragt på Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et journalistisk samarbejde med.
