Seks mio. børn dør af sult og underernæring
Det går alt for langsomt med at udrydde sult og fattigdom i u-landene. Landbrugsstøtten i den rige del af verden har en del af skylden, fastslår FAO i ny rapport.
Mens fedme er et voksende problem hos både børn og voksne i den rige del af verden, dør hvert år seks millioner børn af sult og fejlernæring.
Det er ofte forholdsvis banale sygdomme som diarré og lungebetændelse, der tager livet af børnene, fordi sult og dårlig kost har svækket deres immunsystem, skriver FNs fødevareorganisation, FAO, i en ny rapport, der gør status over de såkaldte millennium-mål.
189 af FNs 191 medlemslande har skrevet under på, at de inden 2015 vil reducere sult, nød og fattigdom i verdens fattigste lande, men ifølge rapporten er der brug for en langt stærkere indsats, hvis målene skal nås.
På verdensplan er 852 millioner mennesker ramt af sult og underernæring, og værst står det til hos landbefolkningen i de fattige lande. Her bor tre fjerdedele af verdens sultende, og det er også i disse områder, vi finder langt den største del af de 11 millioner børn, der årligt dør, før de fylder fem år.
Afrika hårdt ramt
På verdensplan er der stor forskel på, hvordan landene klarer sig. FAO forudser, at kun Sydamerika og De Karibiske Øer vil kunne nå målet om at halvere antallet af sultende.
Værst ser det ud for de afrikanske lande syd for Sahara, hvor nøden og elendigheden kun er blevet større de senere år, mens flere asiatiske lande kan fremvise opmuntrende resultater. Det gælder bl.a. Kina og også Vietnam, som siden 1998 har reduceret antallet af fattige med 40 procent.
FN-rapporten peger på, at hurtig økonomisk vækst alene ikke er med til at afskaffe sult og fattigdom. Succesen afhænger i højere grad af, hvor og hvordan væksten finder sted. Økonomisk fremgang i landbruget og landdistrikterne giver således langt bedre og hurtigere resultater for den fattige befolkning end vækst i byområder og den industrielle sektor, fremgår det af analyser fra bl.a. Indien.
Også infrastrukturen er afgørende. Anlæg af nye veje er en af de allerbedste investeringer, et land kan foretage, hvis man vil afhjælpe sult og fattigdom, viser studier fra både Indien og Kina.
Væk med landbrugsstøtten
Større økonomisk hjælp til de fattige lande er et skridt på vejen til at afhjælpe sult og fattigdom, men langt større effekt ville det få, hvis den rige del af verden skar ned på landbrugsstøtten og fjernede toldmure og andre handelshindringer, og dermed åbnede for import af landbrugsprodukter fra u-landene, understreger FAO.
Med rund hånd uddeler de rige lande årligt mere end 250 milliarder dollars til landmænd og fødevareproducenter. Hovedparten af støtten går til de allerstørste landbrug i USA og Europa og resulterer i stor overproduktion af fødevarer, der ofte dumpes på verdensmarkedet til under halvdelen af produktionsprisen.
Det kan være en fordel for forbrugerne men ødelæggende for udviklingen af landbruget og for bønderne i de fattige lande, fordi de ikke har en chance for at hamle op med den ulige konkurrence.
Trods utallige opfordringer til at skære ned på landbrugsstøtten og lette adgangen til de vestlige markeder for u-landene, er der dog indtil videre ikke sket nogen fremskridt. Tværtimod.
De seneste to år er den økonomiske støtte til landbrug i de vestlige industrialiserede lande øget med ikke mindre end 24 procent fra 226 mia. dollar i 2002 til 280 mia. dollar i 2004.
