Sanne Rubinke i Folketinget

Sanne Rubinke, som er daglig leder af Økologiens Have i Odder, må for en tid  lægge havehandskerne til side. Som suppleant afløser hun SF’s sygemeldte miljøordfører, Eigil Andersen i Folketinget.

Sanne Rubinke afløser Eigil Andersen.

Økologiens Have er Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave. Sanne Rubinke blev ansat som leder efter en rekonstruktion sidste år, som skal bringe den økonomisk pressede besøgshave på ret køl igen.

Sanne Rubinke er medlem af blandt andet  Miljøudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hertil kommer fire andre af Folketingets udvalg.

- Jeg har fået posten som fiskeriordfører og kunne ligesom mange andre glæde mig, da det naturskånsomme, bæredygtige fiskeri 6. februar vandt en vigtig sejr i Europa-Parlamentet, siger hun.

Sanne Rubinke, der er uddannet socialrådgiver, er desuden medlem af byrådet i Odder, hvor hun er viceborgmester. Hun stillede første gang op til Folketinget i 2000 og er valgt i Østjyllands Storkreds, Aarhus Syd.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: