Det sker, at fiskere mister deres fiskenet, når de fisker. Et trawl kan for eksempel sidde uhjælpeligt fast på bunden eller i et gammelt skibsvrag og må skæres frit.
Det falder til bunden, men selvom nettet forsvinder fra overfladen, er problemet ikke væk. Nede i havet fortsætter nettene med at fiske i mange år. Fisk, fugle og sæler fanges i dødsfælderne og dør.
- Det er en fuldstændig unødvendig død, der overgår de her mange dyr. De sidder fast i fiskernes efterladte spøgelsesnet og drukner eller sulter ihjel. Jeg har selv dykket i danske farvande og set, at der er spøgelsesnet over det hele dernede. Nettene fisker og dræber dyrene helt uden grund nede i mørket, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Ikke et eneste spøgelsesnet registreret
Fiskerne har ifølge reglerne pligt til at indberette tabte fiskeredskaber, men alligevel har myndighederne ikke registreret et eneste spøgelsesnet.
- De net, vi finder i havet, er ofte helt friske. De er tabt for nyligt, så vi ved, at problemet er aktuelt. Derfor undrer det mig selvfølgelig rigtig meget, at fiskerne ikke har indrapporteret et eneste tabt trawl i Danmark.
- Det krævede kun en dykkerdragt og et go-pro kamera for os at dokumentere, at havet er fyldt med dem, siger Bo Øksnebjerg, der selv har været nede på havbunden sammen med professionelle dykkere for at dokumentere de mange net.
Ifølge WWF er det uforpligtende for fiskerne at indberette tabte fiskeredskaber til myndighederne. Der bliver ikke udstedt en bøde eller stillet krav til oprensning. Alligevel ligger der tonsvis af spøgelsesnet og fisker unødvendigt i de danske have.
Danmark er langt bagud
- Danmark er langt bagud, når det kommer til at passe bedre på vores havmiljø og de dyr, der lever i havet. Vores nabolande har styr på deres tabte fiskeredskaber, og i Norge fjerner myndighederne nettene fra havbunden, når fiskerne indberetter spøgelsesnet. Sælerne og de andre dyr skal ikke dø forgæves, lyder det fra Bo Øksnebjerg, der opfordrer de danske politikere til at komme på banen.
Nettene holder 400-600 år i havets dyb og udgør også et miljø-problem, fordi de afgiver plastik, når de forvitrer. De mikroskopiske plastikstykker fra trawlene ender i vores spisefisk. Undersøgelser fra DTU Aqua viser for eksempel, at 39 procent af torskene i Nordsøen har plastik i maven.
Globalt anslår man, at fiskeredskaber udgør hele 10 procent af det samlede plastaffald i havet.