Sådan kickstarter vi familiens grønne omstilling
OMSTILLING – Syv trin, der kan kickstarte familien Jensens grønne omstilling. Dette er anden artikel i serien om Min Grønne Omstilling.
Det er fornuftigt at lægge en slagplan, før man tager hul på den grønne omstilling.
CO2 udledning fra varme, el, transport og forbrug. Vandforbrug. Sortering af affald. Kompostering. Forbrugsreducering og slut med at købe miljøsvinske produkter. Slut med madspild. Energisparepærer. Omstilling til 100 procent økologi.
J
a selv for en miljøingeniør kan listen virke alenlang og uoverskuelig, når vi skal omstille vores travle Københavner-familie til en grøn og mere samvittighedsfuld familie. For hvor skal vi starte?
Klimaforandringerne er ikke noget, vi kun ser i fremtiden – vi ser konsekvenserne allerede i dag i form af hyppigere skybrud her i Danmark.
Men u-landene mærker konsekvenserne hårdest. Vi ved i dag, at klimaforandringerne allerede forårsager 150.000 menneskers død hvert år. Det skyldes blandt andet fejlslagen høst på grund af tørke, oversvømmelser, ekstrem regn, storm, og skovbrande, mangel på drikkevand og udbredelse af sygdomme så som malaria (WHO).
Vores forbrug koster
Vi ved også at 95 procent af al CO2-udledning er menneskeskabt og at 80 procent af de menneskeskabte drivhusgasser stammer fra det, vi køber (kilde: Verdensnaturfonden). Så som forbrugere kan vi være med til at skubbe udviklingen i den rigtige – eller den forkerte retning.
Selvom de ændringer vi, som familie, vil lave i vores grønne omstilling kommer til at føles som en dråbe i havet, så er jeg af den holdning, at det ikke fritager os for bare at lade stå til.
Jeg mener, at vi som enkeltpersoner (på lige fod med politikere, virksomheder og samfundet) også har et etisk medansvar i ikke at forhindre fremtidige generationer i at leve eller reducere deres livskvalitet markant. Og hvis jeg i virkeligheden skal ransage mig selv – så er dråben i havet-mentaliteten bare en dårlig undskyldning, for at jeg kan fritages fra ansvar og fortsætte min forbrugsfest, som jeg har gjort hidtil.
Spørgsmål gør os klogere
De kloge siger, at spørgsmålene er vigtigere end svarene – og de spørgsmål, der er vigtige for mig at få besvaret i første omgang er:
- Hvor gør vores ændringer i hverdagen størst forskel – når jeg nu ved, at udledningen af drivhusgasser og de tilhørende klimaændringer er det største problem, vi som menneskehed står overfor?
- Hvad betyder min indsat og hvor mange ’dråber’ ligesom mig skal der til for at vores fælles indsats batter noget til at vi kan tage og føle på?
- Hvor er de lavthængende frugter? Hvor kan vi på en relativ nem måde lave ændringer i hverdagen, som giver en god effekt?
- Hvordan kan hele denne proces være sjov og lystbetonet? For selvom at miljø- og klimaproblemerne er dyb alvor – så ved jeg, at vi bibeholder motivationen (og når længere) hvis der går sport i at reducere fx CO2-udledningen fremfor, at processen bliver tung og skyldbetonet.
De største klima-syndere
Googler man, hvor man kan gøre størst forskel i forhold til klimaet, kommer madspild, kødspisning (især af oksekød), transport og ikke-vedvarende energikilder i hjemmet (el og varme) op som de største syndere.
Med det i tankerne og det faktum at vi bor til leje (og dermed ikke helt bestemmer over el- og varme forsyningskanalerne i hjemmet) fik jeg lavet et udkast til grønne leveregler for vores familie bestående af mor, far og to børn på henholdsvis 4 år og 4 måneder.
Jeg tog også udgangspunkt i Verdensnaturfondens fem nemme retningslinjer for en mere klimavenlig hverdag, for de er lige til at gå til (i hvert fald nogle af dem) og lystbetonede at indføre, hvis vi i familien skruer dem rigtigt sammen.
Familiens grønne lov vedtaget
Min mand var helt med på idéen – så den grønne lov blev vedtaget i det lille hjem. Derfor vil vi prøve følgende fem ting af i de næste to måneder, og så efterfølgende evaluere, hvordan det går:
- Vi vil stoppe madspild i hjemmet. (Den synes jeg egentlig at vi havde sat fokus på, men når jeg virkelig kigger efter i skraldespanden er der en hel broccoli, en halv spand yoghurt, lidt lakserester og tre fjerdedele af indholdet fra et glas oliven, som vi ikke nåede at spise op, før det blev for gammelt. Der er absolut plads til forbedring!)
- Vi vil spise kødfrit fem dage om ugen. (Se – den var svær at få min mand med på. Fem dage?, spurgte han med desperation i stemmen. Kan vi ikke sige fire-fem dage? Vores kompromis er, at han og min søn godt må spise kødpålæg til frokost. Gad vide om vi kan overholde denne grønne retningslinje?)
- Vi vil fylde vaskemaskinen, vaske på 30 grader og sætte vores tørretumbler på pension og anskaffe os et vaskestativ for at hænge tøjet op til tørre i stedet. (Hvad gør vi nu med udluftning om vinteren når det er frost eller når det regner/sner? Vi bor ikke i den største lejlighed. Kommer der ikke kondens? Eller værre endnu – skimmelsvamp? Pyha… det går aldrig godt. Og hvad så med at vaske vores beskidte undertøj – og stofbleer på 30 grader? Er det ikke mega uhygiejnisk? Det må jeg altså lige undersøge nærmere inden jeg tør…)
- Vi vil udskifte vores almindelige elpærer til sparepærer. (Jeg må pinligt indrømme at miljøingeniøren i hjemmet ikke helt har styr på om samtlige pærer er sparepærer eller ej).
- Vi vil slukke for stand-by funktionen for vores elektriske apparater. (Hm… det husker vi da aldrig p.t.)
- Og så vil vi indføre sjette og syvende ”hjemmestrikkede” bud, som vi ved vil gavne både klima og miljø: Vi vil gentænke vores transportaktivitet – både i bil og rejseaktivitet med fly. Dette gælder både, hvor meget vi kører med bil og hvilken type bil, vi vil anskaffe os i fremtiden. Vi vil lave retningslinjer for os selv mht. flytransport. Hvad kan vi etisk gå med til – og hvad går ikke? Synes vi fx at det er ok at tage på en charterrejse med al den CO2-udledning, som det bidrager til?
- Vi vil kompostere. Vi smider rigtig meget affald, der kommer fra snittede grøntsager og frugt ud. Men hvordan komposterer vi det, når vi bor i etageejendom til leje? Her må vi se hvor langt beboerdemokratiet rækker – og undersøge, om vi kan få tilladelse til at opstille en kompostbeholder, som vi selv køber, på et fællesareal. Og om vi eventuelt kan få nogle af vores naboer med på vognen?
Alle disse tiltag og meget mere kan du læse om i mine kommende blogs – så følg med!
Hanna Snorradottir skriver jævnligt på OrganicToday.dk om sine overvejelser, idéer og erfaringer med familiens grønne omstilling.
