Sådan kan regeringen finansiere urørt skov
NATUR – Politikerne bør snarest opdatere finansieringen af Naturpakken. Søren Wium-Andersen har et forslag, som regeringen må benytte helt gratis.
Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der »plukkes« gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Foto: Søren Wium-Andersen
Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient.
Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som enten allerede er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til »Urørt skov« efter Naturpakken.
Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af Urørt skov sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove.
Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove.
Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove.
Jagtretten kan udlejes
Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten. Her har jagten hidtil været udøvet alene af styrelsens ansatte og dens gæster. Den jagt skal nu udlejes i det omfang, som Kongehuset ikke selv benytter den.
Blot fire måneder efter Naturpakkens underskrivelse oplyste Naturstyrelsen, at der skal afholdes betalingsjagter i Nordsjælland. Indtægterne blev for 2016 anslået til 600.000 kroner.
Efterfølgende blev det besluttet, at omstillingen til betalingsjagterne skal have mere tid for at kunne planlægges ordentligt, hvorfor de først indfases i 2017. Det på trods af, at styrelsen igennem flere år har gennemført denne type jagter på flere distrikter i Jylland.
Nye indtægter bør anvendes til skovbeskyttelse
Jagtindtægterne vil kunne spare fældninger af gamle træer. Men de forventede indtægter for betalingsjagter på 17.000 hektar i statens skove i Nordsjælland er latterlige 35 kroner per hektar. Under en tyvende del af normal prisen for jagt i skovområder nær hovedstaden.
Desuden finder jeg det urimeligt, at Naturstyrelsen fortsat stiller gratis jagt tilrådighed for nyjægere og andre, samtidigt med at styrelsen finder det nødvendigt at fælde gamle træer i de kommende urørte skove.
Derfor bør politikerne gennemføre et kritisk eftersyn af statens udlejningspraksis for jagten på de 59.000 hektar skov, hvor kongehuset ikke selv vil drive jagten, og som fremover skal udlejes.
Nettoindtægterne ved en gradvise indfasning af biodiversitetssskov er ifølge Naturpakken 11,5 millioner kroner om året. I 2015 var Naturstyrelsens gennemsnitsindtægt ved jagtudleje 285 kroner per hektar.
Dersom Naturstyrelsen kan udleje jagten i de skove, der er omfattet af Civillisten i alt 59.000 hektar til den samme pris, kan styrelsen få en lejeindtægt på knap 17 millioner kroner ved udlejen, eller betydeligt mere, end der skal tjenes på at fælde gamle træer.
Politikerne bør handle
Partierne bag Naturpakken bør snarest opdatere aftalen, således at Urørt skov og plukhugstskove ikke plyndres for værdifulde gamle træer i de næste år. At fortsætte med den nuværende praksis med visse kosmetiske ændringer: Det hænger ikke sammen.
