Fjerkræslagteriet Rose Poultry ved Struer er med i et stort udviklingsprojekt, som netop har fået 4,3 millioner kroner i støtte fra Fødevareministeriet.Projektet går ud på at udbrede det kendte nøglehulsmærke til markedet for fastfood.
Mange af de kyllinger, man kan finde i danske supermarkeder, kommer fra Rose Poultry.
McDonalds er også med
- Der er brug for at udvikle hurtig og nem mad, som lever op til nøglehulsmærkets krav om for eksempel fuldkorn og flere grøntsager. Det siger Anne Gitte Elbronn, som er marketing- og kommunikationschef hos Rose Poultry til DR Midt og Vest.
Andre råvareproducenter i sund fastfood-projektet er Arla, DLG og Lantmannen Unibake. Men også en del kæder der sælger fastfood er med i projektet. Det gælder DSB, Q8, Statoil og McDonald.