Røpke bliver professor i økologisk økonomi
Den økonomiske vækst kan ikke fortsætte i det uendelige. Naturen sætter grænser for vækst, siger Inge Røpke, der er Danmarks første professor i økologisk økonomi. Foto: Charlotte Quitzau
ØKONOMI – 59-årige Inge Røpke bliver Danmarks første professor i økologisk økonomi. Hun mener, tiden er inde til en grundlæggende omstilling af den måde, vi tænker økonomi på.
Ifølge den nyudnævnte professor er det på tide, vi gør op med mainstream-økonomiens mantra om nødvendigheden af fortsat økonomisk vækst.
De økologiske økonomers alternativ til vækstøkonomi er en bæredygtig økonomi, hvor det er naturen og klodens ressourcer, der bestemmer grænserne for vækst.
Grænser for vækst
I dag bruger vi bare løs af ressourcerne med alt for lidt tanke for, hvordan det bidrager til klimaproblemer og ødelæggelse af økosystemer, der er fundamentale for menneskers livsbetingelser, påpeger Inge Røpke.
- For mainstream-økonomerne er der ingen grænser for vækst i BNP. De forestiller sig, at væksten i princippet kan fortsætte i det uendelige, fordi man kan afkoble ressourceforbrug og økonomisk vækst, forklarer hun.
- Men som økologisk økonom mener jeg, at det er en forkert antagelse. Man kan ikke blot forøge mængden af energi og ressourcer i det uendelige, og forurening og klimabelastning sætter også grænser for vækst.
Man kan heller ikke satse på, at det bliver muligt at skille væksten i økonomien fra væksten i ressourceforbrug og miljøbelastning – det, der kaldes afkobling.
Inge Røpke er ansat ved Aalborg Universitet og bliver en del af universitetets nye center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling, som indvies efter nytår.
Grønne økonomer
Det er især den amerikanske økonom Herman Daly, der er blevet eksponent for den økologisk-økonomiske tankegang. Han var i begyndelsen af 1990′erne ansat i Verdensbanken, men forlod den i forbindelse med topmødet i Rio i 1992. Siden 1970érne har han været den mest vedholdende kritiker af vækstøkonomien.
- Når vi opgør økonomiens samlede størrelse, regner vi i natur i stedet for i penge. I nogle tilfælde er det muligt at måle, hvor meget der er til rådighed samlet set, fx af jordareal og af naturens kapacitet til at optage drivhusgasser. Når der er endelig mængde til rådighed, bliver det særlig synligt, hvor vigtigt fordelingsspørgsmålet er, understreger Inge Røpke.
