Rød klima-alarm i Arktis
KLIMA – Havisen smelter i rekordfart. Nu er kun 4,14 millioner kvadratkilometer dækket af is. Det er én af to bundrekorder siden 1979, da man begyndte at satellit-overvåge.
Klimaforandringerne får den arktiske havis til at smelte i rekordfart. Foto: Colourbox
Der er ikke meget havis tilbage i Arktis og samtidig er vandet ved det nordlige Sirbien og omkring Vestgrønland så varmt, at man næsten kan tage en dukkert i det. En gigantisk isflage på størrelse med Manhatten er ved at rive sig løs i det nordøstlige Grønland.
Nye målinger viser ifølge National Snow and Ice Data Center, at havisen i Arktis har nået sin årlige minimums-udbredelse for 2016.
Det samlede areal på 4,14 millioner kvadratkilometer skriver sig ind i historiebøgerne som den anden laveste bundrekord, siden satellitmålinger startede i 1979. De 10 år med lavest udbredelse er alle fundet sted indenfor de seneste 10 år.
Samtidig er havtemperaturen i de isfrie arktiske havområder lige nu cirka fire grader over det normale, og havområder i det nordlige Sibirien og omkring Vestgrønland er så varme, at man næsten kan tage en dukkert i dem.
Greenpeace: Stor, rød, blinkende alarm
For få dage siden begyndte en gigantisk isflage på størrelse med Manhatten at rive sig løs i det Nordøstlige Grønland.
- Det her er ganske enkelt en stor, rød, blinkende alarm, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.
- Den voldsomme tilbagegang af havis er en direkte konsekvens af menneskeskabt udledning af drivhusgasser, og det påvirker ikke alene dyr og mennesker i Arktis negativt, det har også konsekvenser for vejrsystemer i andre regioner og forstærker klimaforandringerne, forklarer han.
Klimaforandringerne accelererer
Når isen i Arktis smelter, får det klimaforandringerne til at accelerere yderligere. Forklaringen skal findes i de såkaldte feedback-mekanismer.
Havisens hvide overflade reflekterer varme fra solen tilbage ud i verdensrummet og fungerer som en aircondition. Men når isen smelter, og det mørke hav blottes, så reflekteres varmen ikke længere men absorberes i stedet i havet, og fører til endnu mere opvarmning.
Desuden peger forskere på, at ændringerne i Arktis påvirker jetstrømmen og vejrsystemer andre steder på jorden, som blandt andet ses i øget snefald i Nordeuropa.
Statoil benyttter lejligheden til at lede efter olie
- I Barentshavet, der oplever de største forandringer i Arktis, har olieselskabet Statoil lanceret de hidtil mest aggressive planer om at bore efter ny olie langt mod nord. Det er uacceptabelt, at man udnytter afsmeltningen til at lede efter endnu mere af den olie, der har været skyld i afsmeltningen til at starte med, siger Sune Scheller.
Mange dyrearter i det arktiske økosystem er afhængig af havisen, og den fortsatte afsmeltning udgør en alvorlig trussel mod deres overlevelse.
En ny rapport fra University of Washington og NASA offentliggjort 14. september i år viser, at havisen i Arktis begynder sin afsmeltning tidligere end før, og at tilfrysningen sker tilsvarende sent.
Isbjørne afhængige af havisen
Målingerne er lavet i de områder, hvor verdens i alt 19 registrerede isbjørnebestande findes. Det er især en trussel imod isbjørne, der er blandt de mest sensitive dyr i forhold til forandringer i udbredelsen af havisen.
Isbjørne er afhængige af havisen, fordi de bruger den til at jage på, bevæger sig på over længere afstande og til formering.
Havisen siden 1970′erne
Havis er frossen vand, der øges og mindskes efter sæsonen. Siden 1970’erne er havisens minimums-udbredelse faldet med tre procent per årti, men siden 1996 er dette tal steget til 10 procent.
Den årlige minimums-udbredelse varierer, hvor 2012 indtil videre var året med den mindste udbredelse, men den overordnede tendens viser en klar tilbagegang for havisen.
Både havisens areal og volumen forsvinder i Arktis. Fra 1979 til 2011 er havisens september-volumen faldet med 75 procent, oplyser Greenpeace med henvisning til Pan-Arctic Ice Ocean Modelling and Assimilation System eller PIOMAS.
