Rød, blå, gul og grøn
KOMMENTAR – Politik er reduceret til et spil og en manipulation om magt, mere end det handler om reelle løsninger på alvorlige problemer.
Af Lars Muhl, komponist og forfatter
Atter engang lykkedes det medierne og de politiske partier at forvandle valgkampen til en sportskamp mellem to klubber, rød og blå. Vi, valgkvæget, kunne så stå på hver vores side og pege på modparten, der på denne måde blev inkarnationen af fjenden, som vi for alt i verden måtte vinde over. Der blev spillet på alle de til lejligheden oppiskede emotioner. Det var og er hele tiden dem eller os.
Kun ét eneste parti havde miljøet på programmet: Alternativet. Til gengæld blev stort set hele dets program udsat for overbærende latterliggørelse, og dets visioner kaldt for utopiske, alt imens det ene talende jakkesæt efter det andet kastede omkring sig med de sædvanlige og for fantasi totalt blottede fraser om ansvarlighed, vækst, velfærd og økonomisk sikkerhed.
Politik er reduceret til et spil og en manipulation om magt, mere end det handler om reelle løsninger på alvorlige problemer. De politikere, der bedst formår at appellere til den altid nærværende egoisme og grådighed, ser desværre ud til stadig at være dem, der klarer sig bedst.
Ingen mod til at tage fat på de sande problemer
Den ansvarlighed, som man hele tiden påberåber sig, er desværre ret så kortvarig og omfatter kun statens husholdningsbudget, til hvilket vi lige så godt kunne hyre nogle revisorer. Ingen har mod til at tage fat på de sande problemer. Der tales altid om manglende ressourcer til sundhedsvæsenet, altså penge til mere dyr medicin. Ingen har fokus på for eksempel giften i madvarer og miljø.
Tænk at vi accepterer, at vores madvarer fyldes med giftige fyldstoffer, og at vi efterfølgende, når vi bliver syge af det, fyldes med endnu mere giftig medicin. Det er en ond cirkel, der kun fører ét sted: til graven. Tænk, hvis Danmark blev økologisk foregangsland på alle planer. Tænk, hvis vi besluttede os for, at vi ikke ville acceptere gift og unødvendige fyld- og farvestoffer i alt. Tænk hvor mange penge der kunne spares i sundhedsvæsenet. Tænk hvis medicinsk forskning blev lagt ind i statslig regi således, at sygdom ikke var noget, man skulle profitere af?
Der savnes i den grad statsmænd og kvinder, der er klar over, at den eneste vej frem er solidaritet og samarbejde. Er det ikke i højere grad utopisk at forestille sig, at vi kan isolere os fra resten af verden og tro, at mens den går nedenom og hjem, så kan vi her i Danmark bare lukke døren og leve videre, som om intet er hændt.
Den synkende skude
Verden er på mange vigtige punkter en synkende skude, og vi er alle i samme båd. Desværre er der stadig mennesker, der tror, at lykke handler om at skrabe sammen til sig selv og gerne på bekostning af fællesskabet. Mens en del forsøger at øse vand ud af skuden, er der stadig alt for mange, der i grådighed borer nye huller i den, uden at tænke på, at når skuden går ned, så går vi ALLE ned med den.
Fremsynede mennesker i dette land er klar over, at hvis Danmark skal klare sig i tiden, som kommer, så er det ikke ved at producere varer, som på alle måder er urentable, både økonomisk, miljø- og sundhedsmæssigt. Hvad nytter en stor omsætning i for eksempel det industrielle landbrug, hvis landbruget dårligt nok kan løbe rundt – selv med store tilskud samtidig med at det trækker en motorvej af uoverskuelige ulemper efter sig?
Disse fremsynede mennesker mener tværtimod, at vi skal klare os på indsigt, viden, visdom og visioner, der for alvor kan løse de ellers uoverskuelige problemer, verden står midt i, uden at fortsætte ad den gamle og nu slagne vej.
Det er tid til sand nytænkning. Sådan er virkeligheden uanset om man er blå, rød, gul eller grøn, sort eller hvid.
Lars Muhl er komponist og forfatter og skriver jævnligt for OrganicToday.dk
