Rester af sprøjtegift kan skade børns hjerner
SUNDHED – Gravide kvinder risikerer at skade deres barns hjerne, hvis de under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af kemiske sprøjtegifte. Det siger professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra SDU.
Der findes rester af sprøjtegift i både frugt, grønt og kornprodukter. Forskere anbefaler gravide kvinder at spise økologisk mad. Rester af sprøjtegift kan skade hjerneudviklingen. Grafik: CHEM Trust
Er du gravid og spiser frugt, grønsager, havregryn og andre madvarer, som ikke er dyrket økologisk og derfor typisk indeholder rester af kemiske sprøjtegift, kan det få konsekvenser for dit barns hjerneudvikling. Også selv om grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides.
Sådan lyder advarslen fra et forskerhold med professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra SDU i spidsen.
De sprøjtegifte, som landbruget bruger under dyrkningen af ikke-økologiske fødevarer, er den helt store synder, når forskere ser på, om økologi er bedre for sundheden.
EU-Parlamentet har bedt SDU-forskerne professor Philippe Grandjean, lektor Helle Raun Andersen og deres kolleger fra forskningsenheden i Miljømedicin om at gennemgå al eksisterende forskning for at svare på, om og hvordan økologi påvirker menneskers sundhed.
Resultaterne er samlet i artiklen ‘Human health implications of organic food and organic agriculture’, som i denne uge blev offentliggjort i det internationale tidsskrift Environmental Health.
LÆS RAPPORTEN: Human health implications of organic food and organic agriculture
Er økologi virkelig sundere?
De senere år har der været stor opmærksomhed om de helbredsmæssige gevinster ved økologi, som får flere og flere fortalere.
Senest har COOP fået Martin Merrild og en stor del af det kemisk baserede landbrug på nakken ved at hævde, at sprøjtegifte truer vores sundhed. Mange landmænd føler, de uretfærdigt bliver hængt ud for at bruge sprøjtegift, og enkelte hævder, at for eksempel Roundup ikke er mere sundhedsskadeligt end kaffe og rødvin.
Men ifølge forskerne er der god grund til at minimere sit indtag af sprøjtegifte ved at vælge økologisk mad, selv om økologisk mad også har andre fortrin.
Økologisk kost kan således mindske risikoen for at udvikle allergi og overvægt, men ifølge forskerne kan denne sammenhæng skyldes, at folk som spiser overvejende økologisk, også generelt har en sundere livsstil.
Økologisk kost har ifølge de eksisterende forskningsdata et lavere indhold af tungmetallet cadmium og et lidt højere indhold af sunde omega-3 fedtsyrer. Til gengæld er indholdet af andre næringsstoffer ikke var markant anderledes i økologiske fødevarer end i konventionelle.
Den største forskel mellem økologiske og konventionelle fødevarer er indholdet af pesticider, og forskningen tyder på, at mængden af pesticidrester i vores mad kan have en negativ effekt på børns hjerner, understreger forskerne fra SDU.
Så når kvinder under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af pesticider, risikerer de at skade deres barns hjerne. Det selvom grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides.
Brug for bedre test af sprøjtemidler
- Pesticider testes godt nok ret omfattende i dyreforsøg inden de godkendes, men de testmetoder, man anvender, halter langt efter forskningen med hensyn til hvilke sundhedseffekter, der bør testes for, siger Helle Raun Andersen.
- Når forskningen for eksempel påpeger, at det vil være relevant at teste for hormonforstyrrende virkninger eller forstyrrelser af hjernens udvikling, tager det 20 år eller mere, før der er udviklet testsystemer, som også er godkendt internationalt af myndigheder og erhvervsinteresser, mener hun.
- Det er derfor et problem, at man ikke i højere grad end nu også lader forskningsresultater fra befolkningsundersøgelser og eksperimentelle studier indgå i risikovurderingen af pesticiderne i forbindelse med godkendelse, siger Helle Raun Andersen.
Hun peger på de studier i rapporten, der påviser de udviklingsmæssige konsekvenser for hjernen. Det gælder blandt andet tre amerikanske befolkningsundersøgelser, hvor forskere har målt mængden af pesticidrester i gravide kvinders urin og efter fødslen har fulgt børnenes udvikling hele vejen gennem skoletiden.
Alle studierne fandt, at pesticidrester påvirkede børnenes hjerner negativt.
Et andet problem er ifølge Helle Raun Andersen, at vi udsættes for mange pesticider på samme tid, mange virker på de samme væv og organer og formodes at kunne medføre kombinationseffekter – men det tages der ikke hensyn til, når der fastsættes grænseværdier.
Landbruget er for kemisk
Philippe Grandjean ser rapportens resultater som et tydeligt tegn på, at landbruget – selvom grænseværdier sænkes og pesticider udfases – bliver stadig mere kemisk.
-Hovedproblemet ved nutidens landbrug er, at det bliver mere og mere kemisk baseret. Vi finder,at økologisk mad har en helt klar sundhedsmæssig fordel ved ikke at indeholde pesticidrester, siger han.
Ifølge Philippe Grandjean burde man undersøge de stoffer, der bruges til fødevarer grundigere, inden de tages i brug.
- Derved kunne man undgå nogle af de risici, der ellers dukker op efter flere eller mange års brug. Her kunne man med fordel se på, hvilke metoder der benyttes i økologisk landbrug i stedet for at sigte efter mere og mere kemi, siger Philippe Grandjean.
- Men forskningen ser især på anvendelse af mere kemi i stedet for at undgå den, tilføjer han.
Samlet set anbefaler rapporten, at landbruget nedbringer brugen af kemikalier af hensyn til folkesundheden. Ud over mere økologi kan en løsning være integrated pest management, hvor man gør konventionelt landbrug mindre kemisk ved at (gen)indføre sædskifte, satse på resistente sorter og lignende.
LÆS OGSÅ: Familier spiser sig fri for gift ved at vælge økologisk
