Renault dumper i ny test af NOx-udledning

TRANSPORT – Renault, Fiat og Ford udleder mest NOx, viser ny test. Tyske biler klare sig bedst.

Renault klarer sig dårligst, men også Fiat og Ford dumper i ny test. Foto: Colourbox

Nyere dieselbiler fra Renault-koncernen udleder i gennemsnit otte gange mere NOx, end de er godkendt til i laboratoriet. Det viser en test af 188 dieselbiler med typegodkendelsen euro 6, som den tyske billistforening ADAC har foretaget.

Det skriver Ingeniørens netmedie.

Resultaterne er opgjort som den gennemsnitlige udledning af NOx per kilometer for de moderselskaber som testbilerne hører under. De kritiserede tyske koncerner VW, BMW og Mercedes synder mindst. Den får den tyske billistforening til at at kommentere, at især de udenlandske dieselbiler har et stort potentiale for at sænke udledningen.

BMW, som i testen er bilkoncernen med den mindste gennemsnitlige udledning, tilfører stadig atmosfæren gennemsnitligt 76 procent mere NOx end de 0.08 g/km, der er grænseværdien for bilernes typegodkendelse.

Renault, Fiat og Ford er topudlederne i test af de nyeste dieselbilers NOx-udledning, hvor de tyske koncerner klarer sig bedst.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: