Regnskov kan kompensere for Danmarks udledning af CO2
KLIMA – Lad os bevare regnskov for at kompensere for Danmarks samlede udledning af CO2, foreslår Alternativet. For kun 180 millioner kroner årligt kan vi sikre tropisk skov i så stort omfang, at det svarer til Danmarks årlige udledning af CO2.
Af Christian Poll, klimaordfører, Rasmus Nordqvist, udenrigsordfører og Ulla Sandbæk, udviklingsordfører for Alternativet
Med kun 180 millioner kroner om året til skovbevarelse i Latinamerika kan vi sikre CO2-binding, der svarer til Danmarks samlede udslip.
Kan det virkelig passe, at det er så billigt? At vi med kun 180 mio. kr. om året kan undgå klimabelastning fra ubæredygtig skovbrug og skovrydning i Latinamarika i et omfang, der svarer til Danmarks udledninger? Sådan har reaktionen været fra stort set alle, vi har talt med om det beslutningsforslag, Alternativet har stillet og som Folketinget i dag skal behandle.
Forslaget, som vi har udviklet i samarbejde med miljøorganisationen Verdens Skove på baggrund af deres konkrete erfaringer med skovbevarelse i Latinamerika, går i al sin enkelhed ud på, at vi afsætter en årlig ramme af nye og additionelle penge (der altså ikke tages fra de allerede eksisterende udviklingspenge) til et program, hvor Danmark bidrager til at bevare og beskytte regnskovsområder, der kan binde CO2 svarende til Danmarks samlede udledninger.
Optagelsen af CO2 i tropiske skove kan »opveje« udledningen herhjemme, fordi skovene er med til at stabilisere – og tilmed reducere – CO2-koncentration i atmosfæren. Skovene er altså en bro til en fremtid fri for fossile brændsler.
Amazonas hærges af illegal skovhugst. (Foto: Riccardo-Pravettoni-UNEP GRID-Arendal)
Vi skal ikke købe aflad
Tanken bag vores forslag er ikke, at vi skal købe aflad for Danmarks klimabelastning. Formålet er ikke at kompensere for vores CO2-udledninger. Hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, skal vi sætte ind på alle tænkelige områder, alle steder i verden. Mens vi lægger en plan for omstillingen til 100 procent vedvarende energi og den bundne opgave, at vi skal blive et lavemissionssamfund så hurtigt som muligt, skal vi altså samtidig bidrage til klimakampen i syd. Her spiller skovene en afgørende rolle.
Ifølge FN’s klimapanel stammer omkring 24 procent af de globale udledninger fra landbrug, afskovning og arealforvaltning. Heraf står skovrydning – fx skovafbrænding – for cirka 12 procent af de globale menneskeskabte CO2-udledninger. 12 procent er rigtig, rigtig meget. Det svarer omtrent til udledningerne fra hele EU.
Derfor er bevarelse af klodens skove helt og aldeles afgørende, hvis vi skal nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning, inden den får fatale konsekvenser. FN’s verdensmål nr. 15 handler også om, at vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Vores forslag er en direkte konsekvens af at implementere disse globale dagsordener i dansk politik.
Omkostningseffektiv måde at modvirke klimaforandringer
At bevare skovene er en dokumenteret omkostningseffektiv måde at modvirke klimaforandringer, der samtidigt sikrer biodiversitet og mindsker fattigdom. Det er derfor et redskab, der er helt oplagt at tage i brug, når Danmark skal oversætte Parisaftalen og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling til praksis og styrke vores indsats i syd.
Når vi afbrænder regnskov, fjerner vi den buffer, som egentlig skulle skærme os mod klimaforandringerne. Noget af det dummeste, vi kan gøre lige nu, er nok at brænde de tropiske skove af.
Pga. skovbrandene, som bliver antændt af både multinationale selskaber og lokale landmænd for at få plads til især palmeolie-plantager og kødproduktion (men ofte forværret og forstærket af tørke osv.), udledes nogle dage flere drivhusgasser i Indonesien end fra hele USA’s økonomi.
I Latinamerika er særligt sojaproduktion til foder, som også bruges i dansk landbrug, et stort problem, der rydder regnskov og ødelægger menneskers livsgrundlag. Når skovområder bliver fældet til fordel for sojaproduktion, går det oftest ud over de steder, som har den rigeste biodiversitet og er tættest befolket af oprindelige folk.
Hvis vi i dag kan få et flertal i Folketinget med på at bidrage til skovbevarelse svarende til Danmarks klimabelastning, sender vi et stærkt signal til alle lande om behovet for koordineret, insisterende og ihærdig klimaindsats.
Fokus på Amazonas
Verdens Skove har hjulpet os med at udvikle forslaget og på baggrund af deres ekspertise og konkrete erfaringer foreslår vi, at programmet i første omgang har fokus på regnskovsområder i Amazonas og Latinamerika, hvor der er særlige potentialer, og her mindske CO2-udledningerne ved at investere i alternative udviklingsmuligheder til skovrydning.
Det kan være støtte til bæredygtig territorieforvaltning, herunder kommercialisering af skovprodukter. I alle disse skovrige lande er der både højaktuelle trusler mod skovene – og gode muligheder for effektive bevarelsesstrategier.
Siden vi udviklede dette forslag er der kommet nye tal for Danmarks CO2-udledning. Danmarks udledning er nu på 82 mio. tons CO2-ækvivalenter om året. Ved en årlig afskovningsrate på 0,6 procent i en regnskov med et kulstoflager på 170 ton CO2 per hektar (hvilket selvfølgelig er afhængig af land og konkret område) svarer det til ca. 22 mio. hektar.
Vi foreslår til en start at fokusere på Bolivia, Colombia, Panama, Nicaragua og Honduras. Ifølge Verdens Skoves mere end tyve års erfaring med skovforvaltning i Syd vil en pris på 6-9 kr. per hektar per år være realistisk. Derfor ser beregningerne således ud:
- 22 millioner hektar skal der bevares for at opveje Danmarks udledning af CO2.
- Verdens Skove har beregnet, at det koster 6 kr. per hektar per år i Bolivia og i Colombia og Mellemamerika har Verdens Skove beregnet en pris på 9 kr. per hektar per år.
Det giver i alt 168,5 millioner kroner om året.
Tallet er lidt lavere end i beslutningsforslaget, fordi Danmarks udledninger er faldet en smule (de seneste tal fra Det Grønne Klimaregnskab kom desværre først efter beslutningsforslaget var færdiggjort).
Det er i alles interesse
Hvis Folketinget vil afsætte 180 mio. kr. og vi dermed kan bidrage til at bevare og beskytte regnskov, der faktisk overstiger Danmarks udledninger, skal Alternativet da ikke være dem, der protesterer. Men hvis vi nu kan enes om 168,5 mio. kr., vil det også være rigtig fint.
Det er i alles interesse, at vi hurtigt og resolut gør alt, hvad vi kan for at stoppe klimaforandringerne – også uden for vores egne grænser. Derfor har vi i vores økonomiske udspil Tal – til et bedre samfund hævet klimabistanden til verdens fattigste og mest udsatte som følge af klimaforandringerne til 10 mia. kr. frem til 2020.
Klimakrisen kommer til at koste rigtig mange penge på den sociale, den økonomiske og ikke mindst den grønne bundlinje. Den regning vil vi alle betale og en del af den vil blive i menneskeliv.
Klimaforandringerne er dødsensfarlige og Danmark har et ansvar for at respektere det globale mål om at bremse dem, inden de bliver fatale.
Det ansvar skal vi tage på os nu. Derfor skal vi investere i skovbevarelse.
