Regnorme i sprøjtet jord kun halvt så store
LANDBRUG – Regnorme orker kun at vokse til halv størrelse, når de lever i sprøjtede marker. De mistrives og skal bruge energi på at afgifte sig selv. De får heller ikke ligeså mange afkom, som orm, der boltrer sig i økologiske eller usprøjtede marker, viser forskning fra Syddansk Universitet.
Der er ofte to-tre gange flere regnorme på økologiske og udsprøjtede marker. Regnorme på sprøjtede marker mistrives. Foto: Colourbox
Regnorme, der omsætter organisk materiale og gør jorden porøs og lækker for planternes rødder, mistrives på sprøjtede marker. Her magter regnorme kun at vokse til halv størrelse, og de får ikke ligeså mange afkom som orm, der lever i økologiske eller usprøjtede marker.
Sprøjtegift (pesticider) har en direkte indvirkning på regnormes fysiologi og adfærd, konstaterer et dansk/fransk forskerhold efter at have studeret regnorme, der har været udsat for pesticider gennem flere generationer.
Bruger energi på afgiftningen
- Vi kan se, at ormene udvikler metoder til at afgifte sig selv, så de kan klare at leve i marker, der er sprøjtet med fungicid. Men de bruger meget energi på afgiftningen, og det har en pris: De når ikke samme størrelse som orme i usprøjtet jord, og der er færre af dem. En forklaring på dette fænomen kan være, at de bruger så meget energi på at afgifte sig selv, at de ikke har så meget energi tilbage til at reproducere sig selv, siger to af forskerne, ph.d. studerende Nicolas Givaudan og lektor Claudia Wiegand.
Claudia Wiegand er fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet i Danmark, og hun har ledet forskningen sammen med Francoise Binet fra University Rennes 1 i Frankrig.
Nicolas Givaudan tager sin Ph D. som en fælles grad mellem Syddansk Universitet Danmark og universitetet i Rennes i Frankrig. Forskerholdet nåede deres resultater ved at udføre såkaldte metabolomiske profiler og studere energi-oplagringen i ormene.
Op mod 70 procent rammer ved siden af
For at studere regnormene hentede forskerne to portioner af landbrugsjord med regnorme af arten Aporectodea caliginosa ind i laboratoriet.
Den ene portion var fra en lokal økologisk mark, den anden fra en lokal konventionelt dyrket mark, der var blevet sprøjtet med fungicid i 20 år. Denne jord indeholdt rester af den internationalt almindeligt anvendte fungicid Opus ®.
Når afgrøder sprøjtes med fungicid, er det kun en lille del af kemikalierne, der bliver absorberet af planten. Op til 70 procent rammer ved siden af, og meget af det ender i jorden og kan dermed påvirke regnormene.
Har orm en afgiftningsmekanisme?
I laboratoriet kunne forskerne se, hvordan de fungicid-eksponerede orme var tilpasset det giftige miljø. Gennem generationer havde de udviklet en metode til at afgifte sig selv.
- Fungicidet fik stofskiftet til at stige i både de gift-tilpassede orm og ormene i den økologiske jord. I de tilpassede orme så vi yderligere, at aminosyre- og proteinindholdet steg, hvilket tyder på en afgiftningsmekanisme. De tilpassede orm spiste også mere, hvilket formentlig hænger sammen med deres øgede energiforbrug, siger forskerne.
Ofte er der to-tre gange flere regnorme i økologisk jord end i sprøjtet jord.
- Det kan skyldes, at regnorme i sprøjtet jord ikke kan formere sig ligeså effektivt som i økologisk jord, fordi de bruger mere energi på at afgifte sig selv, siger forskerne.
Vejede mindre
Forskerne vejede også forsøgets orme og fandt, at ormene, der var udsat for fungicid, kun vejede halvdelen af orme i økologisk jord. Ormene i økologisk jord havde en gennemsnitlig vægt på 0,6 gram, mens ormene i den sprøjtede jord havde en gennemsnitlig vægt på 0,3 gram.
Regnormeforskningen er et samarbejde mellem universitetet i Rennes 1 i Frankrig og Syddansk Universitet. Arbejdet finansieres af en bevilling fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Bretagne, Frankrig, givet til Claudia Wiegand.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Soil Biology and Biochemistry.
FAKTA om regnorme
- Darwin var den første, der skrev om, hvordan regnorme påvirker jorden. Det gjorde han i sin sidste bog, “The formation of Vegetable Mould through the Action of Worms” fra1881.
- Der er flere familier af regnorme. I Danmark lever der ca. 25 arter, der alle tilhører familien Lumbricidae. I Danmark er det arten Lumbricus terrestris, der bliver længst (op til 20 cm), mens den australske Megascolides australis kan blive næsten 3,5 m lang.
- Regnorme omsætter organisk materiale, gør jorden porøs og er med til at bevare jordens frugtbarhed.
- Regnorme lever hovedsageligt af organisk materiale såsom rådnende blade og bakterier, som de trækker ned i jorden.
- Regnorme gør næringsstofferne tilgængelig for planterne og gør det lettere for planternes rødder at trænge igennem den porøse jord, de efterlader.
