Regeringens regulering af kvælstof rammer forbi
GYLLEGATE – Regeringens målrettede kvælstofregulering rammer forbi, mener Danmarks Naturfredningsforening. Genforhandling af landbrugspakken må rette alvorlig fejl, der gør det umuligt at udpege arealer for indsats mod kvælstofforurening.
Kunstgødning klar til at blive spredt på markerne, når foråret kommer.
De fleste er enige om, at målrettet regulering er den rigtige løsning på problemer med forurening af kvælstof fra landbrugets gylle og gødning. Det gælder også de grønne organisationer.
På nogle marker skal der fremover kunne gødes mere, uden at det skader vandmiljøet, hvorimod der er marker, hvor der fremover skal gødes mindre, fordi gødningen herfra vil skade vandmiljøet. Der er således både robuste og sårbare områder.
Problemet med den nuværende aftale om målrettet regulering er, at politikerne har givet sig selv bind for øjnene i forhold til at udpege de sårbare og robuste områder, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Årsagen er ifølge Thyge Nygaard, der landbrugspolitisk seniorrådgiver i foreningen, at de ser bort fra, i hvor høj grad jorden i de forskellige steder i Danmark er i stand til at filtrere kvælstoffet fra, før det ender i vandmiljøet.
Umuligt at udpege indsatsområder
- GEUS har lavet et detaljeret kort, det såkaldte N-retentionskort, der viser, hvor stor nedsivningen af kvælstof gennem jorden er overalt i Danmark. Men landbruget og regeringen har rystet i bukserne over at bruge kortet, fordi det gør det klart for den enkelte landmand, om han vinder eller taber på en målrettet regulering, siger Thyge Nygaard.
I stedet for at sætte målrettet ind ved at fokusere på, hvor meget kvælstof der siver igennem jorden, har man i stedet tegnet et blåt Danmarkskort med fokus på, hvor meget kvælstof der ender i fjorde og kyster. Det gør det umuligt at finde de områder, hvor det er nødvendigt at sætte ind for at undgå kvælstofforurening af vandmiljøet.
Landmænd bliver straffet
- Man får aldrig lavet en målrettet regulering, der virker, hvis man ikke også tager højde for, hvordan kvælstoffet siver igennem jorden de forskellige steder i Danmark. Hvis politikerne ikke tager det med i aftalen, så giver de reelt sig selv bind for øjnene, inden de skal udpege indsatsområderne, siger Thyge Nygaard.
- På den ene side får vi ikke fundet de områder, der er sårbare, og som skal have mindre gødning. Og på den anden side vil det straffe de landmænd, der faktisk kunne gøde deres marker mere. Hvis vi ikke får målrettet reguleringen mod arealerne, så vil den nye regulering aldrig blive effektiv, hverken for miljøet eller for landbruget, mener han.
Han understreger samtidig, at en ny pakke må rette op på ministeriets mange tvivlsomme regnestykker, som en stort set samlet forskerstand har kritiseret den seneste uge i medierne.
Talmagi må laves om
- Regeringen har ved et trylleslag gjort det samlede indsatsbehov mindre og fået indsatser tilbage fra 2013 til at genopstå i 2016. Det er ren magi. Ministeren har også besluttet, at kvælstofudledningen falder i Danmark. Men det gør den ikke, den stiger, fortæller Thyge Nygaard.
Med den måde ministeren har anvendt baseline beregninger på i landbrugspakken, så skulle udledningen af kvælstof være faldet med 1.234 tons fra 2012 til 2014. Men målingerne af udledningen fra virkelighedens verden – som Århus Universitet løbende fortager – viser, at udledningen er steget med 4.024 tons fra 2012 til 2014.
- Det undrer os naturligvis, at man politisk kan beslutte at udledningen falder, når målinger viser, at den i virkeligheden stiger. Det må vi naturligvis regne med, at man får rettet op på i de genforhandlinger, som skal til at gå i gang nu, siger Thyge Nygaard.
Fakta om kvælstofnedsivning i jorden (N-retentionen)
- En del af det kvælstof planterne ikke bruger, forsvinder undervejs på vej fra marken og til fjordene og kystvandene. Dette kaldes retention. I nogle områder forsvinder der meget kvælstof, men i andre områder forsvinder der kun en lille del af det.
- Landbrugspakkens forslag til den målrettede regulering tager kun højde for, hvor meget kvælstof de enkelte fjorde kan tåle. Pakken tager ikke højde for, hvor store mængder kvælstof, der kommer fra de enkelte områder.
- Hvis man ikke tager højde for hvad der sker i jorden, så vil mange landmænd få restriktioner på steder, hvor det slet ikke er nødvendigt.
- Forskere har udarbejdet et detaljeret N-retentionskort over hele Danmark. Det viser for omkring 3.000 områder på i gennemsnit 1.500 ha, hvor stor nedsivningen af kvælstof i jorden er.
- Desværre har landbruget undsagt dette kort, fordi de enkelte landmænd ellers pludselig kunne se, hvem der bliver vindere og tabere i en ny målrettet regulering, hvor både landbrug og miljø samlet kan vinde.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
