Regeringen vil skære i støtten til solceller
Udbygningen med solceller skal fortsætte, og alle boligformer og anlægsstørrelser skal tilgodeses i modsætning til i dag, hvor parcelhuse favoriseres. Fremover bliver det dog lidt mindre attraktivt at investere i solceller. Samtidig skal den nuværende årsafregning for små anlæg erstattes med time-for-time afregning.
Andelsboliger og lejeboliger skal også have solceller på taget.
Det fremgår af udkastet til en ny solcellestrategi, som energi- og klimaminister Martin Lidegaard i dag præsenterer for forligspartierne.
Den årsbaserede nettomålerordning, muligheden for at private solcelleejere kan anvende de erhvervsmæssige skatteregler og et kraftigt fald i priser for solcelleanlæg har medført en eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg i Danmark i 2012.
Guldrandet investering
For mange har det været en guldrandet investering at installere et solcelleanlæg. I dag kan et anlæg betale sig hjem på seks-otte år. De nye regler vil øge tilbagebetalingstiden til ti år.
- Udviklingen gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu, skriver Martin Lidegaard i aftaleteksten.
I udkastet til en ny aftale med forligspartierne opridser ministeren følgende strategiske målsætninger for solcelle-ordningen.
- Støtten skal tilpasses i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling, så
støttespild undgås - Alle boligformer og anlægsstørrelser for sol skal tilgodeses – modsat i dag, hvor parcelhuse
favoriseres - Loftet på 6kWh for private solcelleanlæg er uhensigtsmæssigt og skal afskaffes
- Systemet skal passe til det ”smarte energisystem”, som vi er ved at skabe i Danmark. Her
skal der bruges så meget solenergi som muligt, samtidig med at den produceres - Udbygningen med solenergi skal fortsætte, da sol spiller en vigtig rolle i fremtidens
energisystem. - Ordningen gælder for alle solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg.
FAKTA:
Ny solstrategi – Martin Lidegårds udspil
De favorable skatteregler, en meget attraktiv nettomålerordning og faldende priser på solceller har ændret markedet for solceller markant, og gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu.
En ny solcelleordning skal således kunne adressere følgende strategiske målsætninger, som den nuværende ordning ikke gør:
• Det skal ikke bare være muligt for parcelhusejere at udbygge med solcelleanlæg. Andre boligformer skal også tilgodeses, ligesom større solcelleanlæg, der er mere rentable, skal
fremmes. Derfor øges støtten midlertidigt til større solcelleanlæg, der også er de mest effektive.
• Der er i dag et loft på 6 kW for de private anlæg. Det er uhensigtsmæssigt, hvis forbruget er større, eksempelvis fordi husstanden er stor, eller anlægget skal producere el til en
varmepumpe. Derfor bør loftet for solceller afskaffes.
• Efterhånden som teknologier til vedvarende energi modnes, bør støtten tilpasses, så støttespild undgås. Det skete også med landvindmøller i forbindelse med energiaftalen fra
marts. Regeringen lægger vægt på at få mest mulig vedvarende energi for pengene og bemærker, at små solcelleanlæg i dag får omkring 5 gange mere støtte pr. kWh end fx
landvindmøller.
• Samtidig er det vigtigt for regeringen, at udbygningen ikke går i stå og at understøtte, at sol også spiller en rolle i fremtidens energisystem. Derfor etableres en trappemodel, hvor støtten falder i takt med den forventede faldende pris for nye solcelleanlæg. Dermed sikres det, at det vedvarende er attraktivt at investere i solcelleanlæg. Regeringen lægger vægt på, at nye anlæg skal være tilbagebetalt indenfor ca. 10 år.
• Fremtidens støtteordning skal medvirke til, at solcelleudbygningen og elforbruget passer til det ”smarte energisystem”, vi er ved at udvikle. Derfor skiftes fra årsafregning til
timeafregning. I fremtiden bliver det helt afgørende for det samlede elsystem, at vind og sol indpasses bedre. Det kræver, at ellen bruges, når der er masser af den. Derfor giver det god mening at belønne folk mest, når de bruger el på samme tid, som solcellerne producerer den, hvorved belastning af det fælles net undgås. Det gør det nemmere og billigere at håndtere solcellestrømmen i forhold til elnettene.
• Endelig er det vigtigt for regeringen, at borgere, der allerede har investeret i solceller i tiltro til de gældende regler, får en fair overgangsordning og dermed mulighed for at tilbagebetale deres anlæg.
• Med den nye model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg forventes en installeret effekt på 700-800 MW i 2020.
Derfor skal Danmark have en strategi for solceller, der sikrer, at det er attraktivt at investere i solceller, samtidig med at regningen for statskassen og energiforbrugerne bliver så lille som muligt.
Kilde: Klima- Energi- og Bygningsministeriet
