Regeringen skærer i bevilling til økologisk forskning

ØKOLOGI – V-regeringen skærer i bevilling til forskning i økologisk landbrug og fødevarer.

Der er ofte to-tre gange flere regnorme på økologiske og udsprøjtede marker. Regnorme på sprøjtede marker mistrives. Foto: Colourbox

Selv om salget af økologiske varer eksploderer og mange landmænd i år har omlagt deres produktion, vil regeringen skære markant i midlerne til forskning og udvikling af økologiske metoder i landbruget.

Regeringen fik torsdag grønt lys fra et flertal blandt partierne til at fordele forskningsmidlerne. Her var økologien et af de områder, som blev nedprioriteret.

Det ærgrer Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.

- Det vil betyde, at man ikke lige så hurtigt får udviklet nye metoder. For eksempel har vi en udfordring med at få udnytte næringsstofferne bedre og få flere næringsstoffer til rådighed. Det vil vi rigtig gerne have forsket i. Det kommer bare til at gå langsommere, siger hun til Ritzau.

De økologiske landbrug kommer til at savne universitetsforskernes eksperimenter med at få næring ud af restprodukter fra resten af samfundet, forklarer hun.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: