Regeringen klar med ny lov om solceller

Regeringen fremsætter i dag et lovforslag om en fremtidig ordning for solceller. Hvis loven vedtages betyder det, at sidste uges aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti er trådt i kraft.

Mange vil forsøge at komme med på den gamle ordning.

Hvis man senest den 19. november 2012 har indgået en bindende aftale om at købe et solcelleanlæg, er man med på den gamle støtteordning, såfremt to supplerende kriterier er opfyldt.

  • Netselskabet skal modtage en anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslaget er fremsat – det vil sige 20. december 2012 (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk’s stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret).
  • Anlægget skal være nettilsluttet senest seks måneder efter lovforslaget er fremsat – det vil sige 20. maj 2013.

Hvis man opfylder alle de ovennævnte betingelser, vil man være på den årsbaserede nettomålerordning i 20 år, oplyser klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Hvis man investerer i solcelleanlæg fra i dag, vil man være på en timebaseret nettomålerordning. Det betyder, at man slipper for at betale afgifter, tariffer og PSO af den strøm, man bruger inden for den time, hvor den er produceret.

For strøm, der bliver sendt ud på elnettet, vil solcelleejeren modtage 1,30 kr. pr. kWh, hvis anlægget bliver etableret inden udgangen af 2013.

Fællesanlæg i f.eks. boligforeninger, der ikke kan nettoafregne, får en midlertidig forhøjet afregningspris på 1,45 kr/kWh, hvis anlægget bliver etableret i 2013.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: