Regeringen giver los for mere miljøforurening
MILJØ – Regeringen tror tilsyneladende, at den kan skabe vækst ved at give los for øget miljøbelastning, siger Christian Ege fra Det Økologiske Råd. Regeringen bør sadle om og i stedet satse på mere miljøvenlig produktion.
Regeringen tager slet ikke fat om landbrugets egentlige problem, nemlig den kolossale gæld, som stammer fra uansvarlige investeringer i tiden op til finanskrisen. Regeringen satser heller ikke på mere økologi, som ellers er den mest succesrige produktionsform i dag. Foto: Colourbox
Regeringen er helt på afveje, når den vil give landbruget lov til at forurene mere. Det siger Christian Ege, sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd. Han kritiserer erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens 100 vækstinitiativer, som han netop har fremlagt i dag.
- Regeringen tager slet ikke fat om landbrugets egentlige problem, nemlig den kolossale gæld som stammer fra uansvarlige investeringer i tiden op til finanskrisen. Regeringen satser heller ikke på mere økologi, som ellers er den mest succesrige produktionsform i dag med et stærkt stigende marked både i ind- og udland, siger Christian Ege.
Det bryder ifølge Christian Ege med en koncensus fra 2013 i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. Den pegede på såkaldt målrettet regulering, men understregede samtidig, at man ikke skulle afskaffe de nuværende virkemidler, før de nye var parat til brug. Men det er præcis hvad, regeringen nu vil gøre.
- Regeringen giver los for mere miljøforurening. Den vil give landbruget lov til at hælde mere kvælstof på markerne, fjerne kravene om randzoner og efterafgrøder, tillade flere svin pr. hektar og sprøjte og gøde på de beskyttede §3 arealer. Regeringen ser bort fra, at Danmark skal leve op til krav i EU’s nitrat- og vandrammedirektiver – ja, den har samtidig erklæret, at den vil vente til 2027 med at leve op til vandrammedirektivets krav om ’god økologisk kvalitet’ i danske vandområder, siger Christian Ege.
EU er sidste bastion
Han gør opmærksom på, at regeringen fra første færd forsøgte at få grønt lys fra EU til at stoppe initiativerne til at sænke ammoniakforureningen fra dansk landbrug. Men det sagde EU-kommissionen blankt nej til. Der er god chance for, at EU også vil afvise de nye tilbageskridt, som regeringen foreslår, mener Christian Ege.
I den nye finanslov er afsat mindre beløbt til at udvikle den målrettede regulering. Men slutresultatet er, at man vil tillade stærkt øget forurening her og nu, mod ad åre at udvikle metoder som måske kan afbøde den øgede forurening.
- Regeringen skuer med sine såkaldte vækstinitiativer tilbage til ’de gode gamle dage’ før vandmiljøplanerne og vil åbne op for øget forurening fra landbruget i håb om at det vil give vækst. Men det er ikke måden at skabe vækst på, siger Christian Ege.
Landbruget skal være vækstmotor
Regeringen vil også lempe planloven og kystbeskyttelsen. Den vil således tillade større butikker og give kommunerne mulighed for at placere store varehuse i såkaldte aflastningscentre.
- Regeringen ønsker at give landbruget og fødevaresektoren mulighed for at vokse, eksportere og skabe flere arbejdspladser, da det særligt vil skabe fremgang uden for de store byer, siger Eva Kjer Hansen.
En undersøgelse afslørende for nylig, at kun et fåtal tror på, at landbruget kan generere nævneværdig vækst. Alligevel fastholder ministeren, at den danske fødevareklynge er en vigtig vækstmotor i de dele af Danmark, som er mest udfordret i forhold til en positiv udvikling af vækst og arbejdspladser regionalt.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen præsenterede vækstpakken under overskriften: »100 initiativer skal skabe vækst og udvikling i hele Danmark.«
Vækstpakken skal ifølge Troels Lund Poulsen sikre:
- Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet
- Gode vilkår for produktion og investeringer
- Liberalisering af planloven mv.
- Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
- Bedre balance – udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser
- Landbrugs- og fødevareerhvervet har stor betydning for udviklingen i landdistrikterne og regeringen lægger nu op til at få omsat den 16-punktsplan, vi gik til valg på, til handling, siger Troels Lund Poulsen.
- Derudover vil vi lette en række byrder for erhvervslivet, herunder de produktionsvirksomheder, som står for en stor del af beskæftigelsen uden for de store byer og understøtte, at små og mellemstore virksomheder har adgang til kapital, så de kan foretage investeringer i udviklingen af deres virksomheder.
Planloven skal liberaliseres
Regeringen vil samtidig gøre det lettere for kommuner at understøtte den lokale udvikling gennem liberalisering af planlovgivningen mv.
- På mine ture rundt i landet har jeg set mange eksempler på, at planlovgivningen står i vejen for gode projekter. Kommunerne skal derfor have større frihed til at skabe udvikling, og derfor får de nu blandt meget andet bedre mulighed for at styrke erhvervsudviklingen i det åbne land og turismen langs kysterne, siger Troels Lund Poulsen.
Udover liberaliseringen af planloven vil regeringen også tillade 15 nye forsøgsprojekter ved kysterne. De første 10 forsøgsprojekter er netop meldt ud, og de vurderes at have et investeringspotentiale på op mod fire milliarder.
Med udspillet sætter regeringen også fokus på rammerne for bosætning. En bredbåndspulje skal sikre bedre forbindelser i de områder, hvor der dårlig dækning. Det bliver også billigere at pendle over Storebælt, og færgetaksterne til småøerne bliver sat ned.
Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er der afsat ca. ni milliarder kroner i perioden 2015-19 inklusive de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven.
