Randers vil have mere biogas

Randers vil skære kommunens udslip af CO2 ned med 75 procent i løbet af 18 år. Det skal ske ved blandt andet at sende en stor del af husdyrgødningen igennem et biogasanlæg.

Halvdelen af landbrugets husdyrgødning skal igennem et biogasanlæg. Her er det biogasanlægget i Lemvig.

Kommunen har efter grundige analyser udpeget tre mulige placeringer for biogasanlæg, og Miljø- og Teknikudvalget har nu sendt et debatoplæg om anvendelse af husdyrgødning til biogas i offentlig høring frem til 21. september.

Regeringens energiforlig fra foråret omfatter en målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen fra landbruget skal omdannes til klimavenlig, ren energi. Derfor har kommunerne fået besked på at udpege egnede placeringer til biogasanlæg.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: