Radrenseren bedre end striglen mod ukrudt i korn
ØKOLOGI – Radrensning i korn er en mere sikker ukrudtsbekæmpelse end eksempelvis strigling. Det er dog ikke muligt at bekæmpe ukrudt i selve kornrækken, og for stor rækkeafstand kan nedsætte udbyttet, skriver Bo Melander, Aarhus Universitet.
Ukrudtsharvning har hidtil været den almindelige metode til ukrudtsbekæmpelse i økologiske kornmarker, men meget tyder på, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende år. Foto: Bo Melander
Af Bo Melander, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
De nye kamerabaserede styringssystemer til radrensere åbner for helt nye perspektiver for ukrudtsbekæmpelse i korn. Korn dyrkes traditionelt på 12,5 cm rækkeafstand, men med en blot lidt større rækkeafstand, bliver der plads til et radrenserskær til rensning af jorden mellem rækkerne.
Styringsteknologien gør det eksempelvis muligt at anvende et 16 cm bredt skær på dobbelt rækkeafstand (25 cm), og kapaciteten – kørehastighed og arbejdsbredde – kan øges i forhold til de manuelt styrede radrensere. Dermed bliver radrensning et interessant alternativ til ukrudtsharvning.
Striglen ikke optimal
Ukrudtsharvning har hidtil været den almindelige metode til ukrudtsbekæmpelse i korn, men meget tyder på, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende år. Ukrudtsharvning er en kunst, som ikke alle finder let. Resultatet bliver ofte, at ukrudtsarter med pælerødder og strækningsvækst bekæmpes for dårligt, og/eller at afgrøden skades.
De fleste har sikkert bemærket økologiske vårbygmarker, der var helt gule af agersennep eller helt hvide af kamiller. Enten har striglen været anvendt mod for stort ukrudt, eller også har vejrliget gjort en optimal timing mere eller mindre umulig. Ujævne og knoldede marker kan være andre årsager til et dårligt resultat.
Et radrenserskær er ikke nær så følsomt overfor ukrudtets udviklingstrin. Rigtigt anvendt vil det underskære ukrudtsplanterne og rive dem løs, uanset om de kun har kimblade eller op til flere løvblade. Vinduet, i hvilke ukrudtsbekæmpelsen kan foretages, er altså større ved radrensning end ved ukrudtsharvning.
I tidligere forsøg er der typisk opnået 70-80 procent bekæmpelseseffekt, hvor effektens størrelse mest afhænger af, hvor tæt der kan renses på afgrøderækken. Da radrenserskær i modsætning til strigletænder ikke rammer afgrødeplanterne direkte, er risikoen for afgrødeskader langt mindre ved radrensning.
Ukrudt i rækken – en udfordring
Radrenseren efterlader en ubearbejdet stribe i og langs kornrækken på begge sider, og jo bredere striben er, jo lavere bliver den samlede bekæmpelse af ukrudtet. Der er dog grænser for, hvor tæt skærene kan arbejde på rækken.
Det er ikke nødvendigvis styringssystemet, som sætter grænsen, men snarere den brudflade skæret skaber i en afstand ud fra skærets kanter. Denne brydning af jorden vil ganske vist bekæmpe mindre ukrudtsplanter, men kan samtidig skade kornet, hvis brydningen er for kraftig tæt på rækken.
Der kan derfor aldrig opnås en 100 procent ukrudtsbekæmpelse ved radrensning, og derfor er det vigtigt at begrænse betydningen af det overlevende ukrudt i rækken. Det kan gøres ved at blindharve marken før kornets fremspiring og ved at øge kornets konkurrenceevne gennem en øget kornplantebestand i rækken og ved at vælge en konkurrencestærk sort.
Projektet RowCrop, som er en del af forskningsprogrammet Organic RDD 2, undersøger bl.a. den optimale kombination af rækkeafstand og skærbredde, som giver det bedste udbytte og den bedste bekæmpelse under økologiske dyrkningsforhold. (http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/rowcrop/).
OrganicToday.dk samarbejder med ICROFS – Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer og bringer jævnligt artikler med ny viden fra den økologiske forskning.
