Den efterhånden aldrende britiske forsanger fra punkbandet The Sex Pistols, Johnny Rotten, som sidst i 70erne chokerede det pæne borgerskab med sin larmende musik, sikkerhedsnåle i ørerne og outrerede optræden, skal sælge smør til britiske husmødre.
Johnny Rotten er hyret af mejeriet Dairy Crest til at puste nyt liv i salget af smør og smørbare produkter under brandet ‘Country Life’.
Salget stiger
Og meget tyder på, at han har fået et comeback i sin nye rolle. Nye tal fra mejeriet viser, at salget i det seneste kvartal er steget 85 procent.
Iklædt tweed men stadig med organge strithår og ringe i ørene optræder Rotten som frontfigur i mejeriets seneste kampagne med flere tv-spots og avisannoncer.
På skiftende landlige lokaliteter og i selskab med køer, bønder og husmødre når den tidligere rebel frem til, at det ikke kun er fordi smøret er britisk, eller fordi det er lavet af britisk mælk, men simpelthen fordi det smager bedst, at han køber det.
Nationale strenge
Dairy Crest slår i reklamerne stærkt på de nationalistiske strenge, og på hjemmesiden kan man læse, at mejeriets mælk udelukkende kommer fra britiske køer og britiske farmere ulig de to konkurrerende mærker på det britiske marked, som er importeret helt fra New Zealand og Danmark.
- Jeg er stolt af at være britisk og stolt af at bakke op om et ordenligt britisk brand. Det er derfor, jeg støtte Country Life butter, siger Johnny Rotten.
Se tv-spot med Johnny Rotten på www.enjoycountrylife.co.uk