Kyllingesuppe med bladtang
Udblød tangen som angivet på pakken – eller rens den friske blæretang omhyggeligt. Snit løget og svits det sammen med kødet i en gryde. Tilsæt bouillon. Skær tangen i mindre stykker fx 1 x 3 cm og kom det i suppen. Tilsæt citron, hvidløg, ingefær og chili og smag til med salt og peber. Lad suppen simre ca. en halv time.
Speltboller med arametang eller purpurhinde
Knus arametangen og sæt den i blød i ca. 10 minutter. Vil du bruge frisk dansk tang, kan du vælge purpurhinde, som du først tørrer i ovnen ved ca. 100 grader med åben ovndør i et kvarter.
Rør gæren ud i vandet. Brug endelig ikke for meget, for tangen sætter ekstra skub i gæringsprocessen.
Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen tang og rør dejen til en lind masse. Hæld vandet fra tangen og rør også det i dejen. Juster med ekstra hvedemel eller vand, hvis dejen virker for lind eller for fast. Rør til sidst tangen i. Dæk dejen og lad den hæve i køleskab til næste dag.
Form Bollerne med 2 skeer og sæt dem på en badeplade med bagepapir. Lad dem hæve ca. 20 minutter. Pensles med vand og bages ved 220 grader i 20-25 minutter.
Kelp-chips med avocado-dip
Chips
Klip eller skær tangen i passende stykker, ca. 3 x 4 cm. Varm olien op og kom tangstykkerne i. Efter 20-30 sekunder i olien bliver tangstykkerne gullige og bobler op. Fisk dem straks op og læg dem på et stykke køkkenrulle. Drys med sesamfrø. De sprøde chips kan spises som de er eller knuses i slat, fiskeretter eller supper.
Advocadodip
Blend ingredienserne sammen til en jævn pure og lade den hvile ½-1 time, så tangen opblødes og frigiver smag. Smag til med soja. Dippen kan også fortyndes med vand og bruges som salatdressing.
Tangpesto med persille
Læg tangen i vand i ca. ti minutter. Skyl persillen og blend den i en foodprocessor med mandler/pinjekerner og knust hvidløg til en ensartet konsistens. Pres vandet af tangen og kom den i med lidt olivenolie. Tilsæt citronsaft og spæd evt. med vand, hvis pestoen ikke virker tilstrækkeligt cremet. Smag til med salt og evt. mere citronsaft. Drys fintklippet purløg over som dekoration ved serveringen.
OrganicToday.dk Nyheder, baggrund og debat om klima, natur og miljø.
Redaktion:
Gustav Bech (ansvarshavende) gustav@GreenUpdate.dk
Udgiver: GreenUpdate.dk Uafhængig af politiske og økonomiske interesser.