Protester mod dansk svinefarm i Litauen
For nylig udbrød der svinepest på en gård ejet af danske Idavang i Litauen. Næsten 20.000 svin blev slået ned.
LITAUEN – Frie Bønder – Levende Land, NOAH, Friends of the Earth Danmark og konsulentfirmaet BæreDygtighed inviterede 28. august 2014 til pressemøde på Det Internationale Pressecenter i København med Tomas Tomilinas, næstformand i Litauens Grønne Parti. Nanna Clifforth fra miljøgruppen NOAH, skriver:
Den direkte årsag til pressemødet var et nyligt udbrud af svinepest på en gård ejet af danske Idavang i Litauen, som førte til, at næsten 20.000 svin blev slået ned.
Idavang-fabrikken er et eksempel på de produktionsmetoder, danske svineproducenter eksporterer til Østeuropa. Danmark er det mest opdyrkede land i verden og producerer 30 millioner svin om året, men dette er ikke nok, så derfor udvides produktionen mod øst, hvor land og arbejdskraft er billigere. Ligesom at kontrol med miljø- og arbejdsforhold ofte er mindre.
I Litauen produceres endnu kun omkring 700.000 svin om året, hvoraf danske Idavang er den største producent. Der er derfor stadig mulighed for, at udviklingen kan drejes væk fra de stor-skala og industrialiserede landbrug, der skaber perfekte betingelser for sygdomsudbrud og samtidig er dybt skadelige for miljø og klima.
Store forandringer i landbrugssektoren
Lituan har oplevet store forandringer i landbrugssektoren. Fra landbruget under det sovjetiske styre med statsejede landbrug af mellemstørrelse til EU-støttede stor-skala landbrug. Subsidier fra EU har moderniseret det litauiske landbrug, og nogle landmænd har oplevet indkomststigninger. Men EU har også fremmet udviklingen mod storskala landbrug, hvor to procent af gårdejerne kontrollerer omkring 40 procent af landet. Samtidig er de sociale og økonomiske forskelle blevet større, og sammen med Irland er Litauen det land i EU, der oplever den største emmigration af sine borgere.
Landbrugssektoren i Litauen gennemlever lige nu to kriser; svinepesten samt det russiske importforbud af europæiske varer. Dette påvirker Litauen i stor stil, da en stor del af litauisk eksport går til Rusland.
Alle politikere er fokuserede på, at landbrugssektoren skal vokse og effektiviseres, baseret på stor-skala brug. Der investeres derfor også mange penge i nye teknologier. Den generelle historie, der bliver fortalt om litauisk landbrug, er, at der er for mange traktorer, for meget jord, der ikke bliver brugt, og at folk producerer ordinary food.
I visse kredse er der dog kritik af at den generelle attitude om stor-skala brug og industrialisering, og opstået tanker om, at udviklingen skal tage en drejning, hvis landbruget skal være miljømæssigt og socialt bæredygtigt. Kritikken af de danske svinefarme afspejler også denne voksende kritik.
Generelt er staten og kommunerne dog positive over for de danske svineproducenter, ligesom at foreningen for svinebønder i 2004 kritiserede indtoget af danske svineproducenter, men nu forsvarer dem. Idavang har dog set sig nødsaget til at skifte navn fra det tidligere Saerimner til Idavang for i følge Tomas Tomilinas ikke at ødelægge sit image.
Stigende kritik fra lokalbefolkningen
Samtidig er kritikken fra lokale befolkningsgrupper stigende, hvilket har ført til lukning ved en højesteretsdom af en af Idavangs fabrikker, mens planer om yderligere 11 svinefabrikker ikke blev til noget på grund af protester fra lokalsamfundene. Tidligere har aktive grupper indsamlet 300.000 underskrifter mod udenlandsk ejerskab af jord, hvilket svarer til 1/10 af Litauens befolkning.
Ligesom i Danmark oplever Tomas Tomilinas ikke en generel kritik af stor-skala industrialiseret landbrug og håber derfor, at alle, der arbejder med emnet i Danmark, vil involvere Østeuropa i arbejdet og diskussionerne om fremtidens landbrug i EU.
Nanna Clifforth er aktiv i miljøgruppen NOAH, Friends of the Earth.
