Protest mod ny fiskeriaftale i EU

FISKERI – Afrika Kontakt har i dag sendt et brev til regeringens nye fødevareminister, Karen Hækkerup. Foreningen vil have regeringen til at stemme nej til EU-Kommissionens nye fiskeriaftale med Marokko.

En trawler på vej ud af havnen /Foto: CC BY flickr infomatique

Aftalen giver EU-flåden adgang til de lukrative farvande ud for det af Marokko besatte Vestsahara – uden at Vestsaharas befolkning er blevet spurgt vel at mærke.

- Jeg håber ikke, at den nye Ministers første træk bliver at støtte op om en så ublu udplyndring, forklarer Mads Barbesgaard, politisk formand i Afrika Kontakt til Verdensnyt.dk

- Vi har derfor i dag sendt et velkomstbrev til den nye fødevareminister, der anmoder hende om at sende et klart signal til EU-Kommissionen og Marokko om, at Danmark ikke kan støtte dette plyndrigstogt, siger han.

Fire-årig aftale
Den 24. juli 2013 bekendtgjorde EU-Kommissionen, at en ny fireårig protokol til fiskeriaftalen med Marokko var blevet aftalt. Protokollen vil tillade fartøjer fra den Europæiske Union at fiske i havet ud for det besatte Vestsa- hara, som ikke er under marokkansk suverænitet.

- Med denne aftale fortsætter EU-Kommissionen sin støtte til et diktatorisk konge- dømme, der på det groveste undertrykker kampen for demokrati og socioøkonomiske rettigheder i Marokko såvel som det besatte Vestsahara, lyder det fra Mads Barbesgaard.

Gammel vin på nye flasker
Den forrige protokol blev anuleret af Europa-Parlamentet 14. december 2011, fordi man var bekymret for de økonomiske tab, som fiskeriaftalen kunne påføre unionen og for yderligere overfiskeri.

Dertil kommer, at fiske- riaftalen var og fortsat er i strid med international lov, da den omfatter havet ud for det besatte Vestsahara, som kun må fiskes i, hvis den oprindelige befolknings, Saharawierne, ønsker og interesser tilgodeses.

Den nye aftale er 40 millioner Euro dyrere end den gamle og omfatter stadig Vestsaharas farvande.

- Hvis jeg var en af de medlemmer af Europaparlamentet, som stemte imod aftalen, ville jeg være godt gal i skralden over, at Kommissionen har valgt at se stort på Parlamentets protester. Denne aftale er ganske enkelt gammel vin på nye flasker, slutter Mads Barbesgaard.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: