Protein fra kløvergræs har en perfekt aminosyresammensætning til økologiske høns og grise, viser foreløbige forsøg. Dermed kan det snart være slut med importen af soja. Det vil give økologerne en langt bedre miljø- og klimaprofil.

Lokalt produceret økologisk protein, der kan erstatte den problematiske import af soja fra Latinamerika og Asien har i mange år stået højt på ønskesedlen hos økologiske landmænd, rådgivere og organisationer.

Det er nemlig svært at skrue en optimal økologisk foderplan sammen til fjerkræ og grise uden at supplere med konventionelt importeret soja, som har en aminosyresammensætning, der tilnærmelsesvis opfylder dyrenes behov.

Men måske venter løsningen lige om hjørnet.

Det håber i hvert fald forskere, rådgivere og andre, der sidst i maj var samlet til en workshop på forsøgscenteret i Foulum ved Viborg for at diskutere perspektiverne med udgangspunkt i de foreløbige resultater fra forsøgsprojekterne OrganoFinery og MultiPlant.

Konventionelt dyrket udfases fra 2018
- Det er slet ikke meningen, man skal fodre økologiske dyr med konventionelt foder, lød det fra økologisk landskonsulent Erik Fog, SEGES, der er en af idémændene bag proteinprojektet.

Erik Fog: Det nye dyrkningssystem kan sikre økologerne lokalt producerede protein og langt bedre sædskifter med højere udbytter. Foto: Ulla Skovsbøl

- Indtil videre må man dog stadig gerne iblande op til fem procent konventionelt dyrket protein i foderet til énmavede dyr, men denne særregel udløber ved udgangen af 2017, så vi har faktisk lidt travlt med at finde ud af, hvad de så i stedet skal fodres med, sagde Erik Fog.

Hvis økologerne skal leve op til idealerne om en bæredygtig produktion baseret på lokale ressourcer, er importeret soja fra Sydamerika eller Kina også en dårlig løsning.

Kløvergræsmarken virker som en biologisk motor i sædskiftet hos de økologiske mælkeproducenter, hvor den samler kvælstof, opbygger humus og er med til at øge jorden frugtbarhed.

Men på landbrug med énmavede dyr som fjerkræ og grise har kløvergræsmarken langt fra den samme centrale placering. De énmavede dyr kan i modsætning til drøvtyggerne ikke udnytte store mængder græs på grund af det store fiberindhold.

- Hvis vi kan styrke kløvergræsmarkens andel i sædskiftet hos de økologiske fjerkræ- og svineproducenter og udnytte både protein og biomasse, vil det kunne løse en række problemer, styrke økologiens troværdighed og samtidig gøre det lettere for konventionelle landmænd at lægge om, fordi vi så mere overbevisende kan henvise til et velfungerende produktionssystem for den økologiske planteavl, pointerede Erik Fog.

Protein af høj kvalitet
- Det handler blandt andet om, hvordan vi kan hive mere værdi ud af de grønne afgrøder, sagde Mette Lübeck, Aalborg Universitet, der er projektleder for OrganoFinery.

Hun er overbevist om, at bioraffineret protein fra kløvergræs og andre grønne afgrøder kan bidrage til at løse væsentlige problemer for de økologiske landbrug.

Mette Lübek: Protein fra græs er fuldt på højde med sojaprotein.

- De foreløbige resultater fra vores forsøg viser, at det protein, vi kan udvinde fra græs, har en kvalitet, der kan konkurrere med soja som proteinfoder til fjerkræ og svin, sagde Mette Lübeck.

Forskerne har lavet forsøg med forskellige afgrøder som rødkløver, kløvergræs, lucerne og olieræddike. Foreløbig markerer rødkløver sig som den afgrøde, der giver det største udbytte pr. hektar.

Udbyttet fra et ton frisk biomasse er 5-10 kg protein, målt i tørvægt. Afgrøden skal forarbejdes straks efter høst. Det stiller krav til logistikken, og det er afgørende, at transporttiden fra mark til forarbejdningsanlægget minimeres, understregede forskerne, som endnu ikke har noget endeligt bud på om bioraffinering i praksis skal foregå på mindre gårdanlæg eller større centrale anlæg, strategisk placeret ud over hele landet.

Op mod en femtedel af proteinet fra planterne kan ekstraheres, mens resten af proteinet samles i pressekagen og i brunsaften.

Protein fra kløvergræs har ikke alene den fordel, at det kan produceres lokalt. Det har også en bedre aminosyresammensætning end sojaprotein. Det gælder de essentielle aminosyrer som methionin og cystein, hvilket gør det ideelt som foder til fjerkræ og andre de énmavede dyr, hvor netop methionin og cystein er afgørende.

Kunstige aminosyrer
I den konventionelle produktion anvender man kunstige aminosyrer for at optimere fodersammensætningen til de énmavede dyr, men den løsning er forbudt i økologisk produktion.

Kirsen Lund Jensen: Protein fra græs vil kunne give de økologiske fjerkræavlere en lang bedre miljø- og klimaprofil. Foto: Gustav Bech

- Som det ser ud i dag kan en økologisk fjerkræavler ikke opnå den optimale aminosyresammensætning ved hjælp af de naturlige foderkilder, som er til rådighed. Hvis man i stedet kan anvende ekstraheret protein fra græs, vil det være muligt at optimere fodersammensætningen og dermed opnå en langt bedre miljøprofil, fordi udvaskningen af de overflødige næringsstoffer vil kunne minimeres, siger Kirsten Lund Jensen.

Som økologichef i Landbrug & Fødevarer har hun store forhåbninger til græs som en fremtidig proteinkilde til de énmavede dyr.

Netop miljøprofilen og udvaskningen af næringsstoffer er et af de ømme punkter, hvor de økologiske fjerkræavlere og svineproducenter har svært ved at klare sig ligeså godt som andre.

- Det er et af de punkter, vi som økologer kritiseres for. Udvaskningen af næringsstoffer på de økologiske fjerkræ- og svinebedrifter er for høj, fordi landmændene er nødt til at overfodre, hvis de vil være sikre på at kunne forsyne deres svin og fjerkræ med tilstrækkeligt methionin og cystein. Med græsprotein som foderkilde ville vi kunne slå flere fluer med et smæk og opnå en langt bedre miljø- og klimaprofil, siger Kirsten Lund Jensen.

Mette Lübeck og de øvrige forskere i OrganoFinery-projektet er her i sommer gået i gang med et forsøg i fuld skala, hvor de i samarbejde med Nybro Tørreri, Bio-Value og KMC vil raffinere 200 tons grøn biomasse og efterfølgende udføre fodringsforsøg, der skal vise, om raffineret protein fra grønne afgrøder har en fremtid som primær proteinkilde til æglæggende høner.

Forskerne vil også afprøve det i praksis i samsarbejde med en økologisk fjerkræproducent.

Stort markedspotentiale
Karen Haman fra konsulentfirmaet IFAU i Rungsted, som beskæftiger sig med markedsanalyser og forretningsudvikling i fødevaresektoren skitserede markedspotentialet for græsprotein som alternativ til soja.

Alene i USA, som er verdens største marked for økologiske produkter, købte forbrugerne sidste år 12-14 procent flere økologiske produkter end året før.

- Det tyder på et fantastisk vækstpotentiale. Selv om det ikke går helt så hurtigt i Europa, går det alligevel rigtigt fint, sagde Karen Haman.

I både Schweiz, Sverige og Danmark har de økologiske æg erobret over 20 procent af markedet for æg. Også i Holland og Tyskland er markedsandelen høj med over 10 procent.

Størstedelen af verdens sojaproduktion er i dag genmodificeret. Men samtidig køber forbrugerne i stigende grad GMO-frie produkter. Også det kan være med til at øge markedspotentialet for protein fra grønne afgrøder, vurderer Karen Haman.

- I USA blev der sidste år lanceret 14 procent flere nye produkter uden genmodificerede ingredienser. Så det fylder rigtigt meget. Efterspørgslen på GMO-frie varer er med til at løfte det økologiske salg, siger hun.

Ny lovgivning i delstaten Vermont betyder, at fødevarerne fremover skal mærkes, hvis de indeholder genmodificerede ingredienser. Det vil få de store fødevareproducenter som Kellogs, Mars og General Mills, der igennem datterselskaber har forbindelser til det økologiske marked, til at i stigende grad at udfase GMO-soja og vælge alternative produkter, forudser Karen Haman.

FAKTA: Græs kan erstatte soja

• Proteinet, som trækkes ud af græsset, før det bliver brugt til kvægfoder eller biogas, kan anvendes som værdifuldt protein til fjerkræ og svin.

• På den måde kan græs og kløver blive en primær proteinkilde til énmavede dyr, som ikke kan udnytte græs på samme måde som drøvtyggere på grund af det høje indhold af cellulose og lignin.

• Protein fra græs har et højere indhold af de essentielle aminosyrer methionin og cystein end soja, som normalt anvendes som proteinfoder til fjerkræ og svin.

• Græs kan dermed erstatte soja, som vi importerer fra især Sydamerika og Asien.

• Danmarks import af soja svarer i mængde til et dyrkningsareal på størrelse med Sjælland.