Produktionen er en flaskehals for økologien
ØKOLOGI – Økologi, miljø og etik er en megatrend, som vil vinde styrke i de kommende år. Men den manglende produktion bliver en flaskehals, der kan begrænse væksten.
Smag en bid af det økologiske Danmark. Der blev lavet økologisk mad til den store guldmedalje, da 10 danske virksomheder med fødevareminister Eva Kjer Hansen og Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke i spidsen forleden var i Sverige for at promovere danske økologiske fødevarer. I forgrunden ses den danske stjernekok, Ramus Kofoed.
Hvidbog – Økologiens anden bølge skyller ind over Danmark. På fire år er salget af økologiske varer steget 78,5 procent, og det er svært at støve nogen op, som har lyst til at skyde økologernes optimisme i sænk.
Heller ikke erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug, Kirsten Lund Jensen, har lyst til at byde ind på rollen som lyseslukker.
- Den største trussel mod fortsat høj vækst er nok i virkeligheden det manglende vareudbud, siger hun.
De seneste år er handelen med økologiske varer blevet mere internationaliseret, og allerede nu kommer de første meldinger om forsyningsvanskeligheder.
- Virksomheder, der importerer, oplever, at de skal kæmpe om produkterne, og at der er flere end tidligere, der byder ind. I dag er der risiko for, at det, de plejer at bestille, kan være solgt til anden side. Så skal de ud og finde nye producenter, men spørgsmålet er, om de kan få dem i gang hurtigt nok.
- Allerede nu kan vi konstatere, at det begrænsede udbud bliver en flaskehals og dermed kan begrænse den potentielle markedsudvikling, siger Kirsten Lund Jensen.
I en prognose for den økologiske produktions- og markedsudvikling, kalkulerer Dansk Landbrug med en gennemsnitlig vækst for omsætningen af økologiske varer på ca. 10 procent årligt fra 2006 og frem til 2015.
Det betyder, at økologernes andel af det samlede fødevareforbrug vil vokse en halv procent om året frem til 2015. I dag er markedsandelen tæt på 6 procent, skønner Økologisk Landsforening.
Landmænd tøver
Selv om forbrugerne spenderer flere penge på økologi end nogensinde før, er det fortsat kun et fåtal af landmændene, der deler deres begejstring for driftsformen.
En medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Landbrug blandt 3.700 landmænd viser, at kun 8 pct. overvejer muligheden for at omlægge produktionen.
- Skyldes det, at landmændene i virkeligheden ikke er særligt markedsorienterede, og i stedet orienterer sig i forhold til produktionsresultater i mark og stald?
- Det synes jeg ikke, man kan konkludere ud fra undersøgelsen. Det kan være tre gange så mange, der har haft lommeregnere fremme, pointerer Kirsten Lund Jensen.
Selv om mange økologiske driftsgrene kan fremvise økonomiske resultater, der enten er fuldt på højde eller endda bedre end de konventionelle, forstår hun godt landmændenes tøven.
- Det er de færrest landmænd, der kan tillade sig at gamble. De fleste landmænd ved udmærket, at markedet er positivt, men jeg tror også, at de gerne vil konstatere, at priserne nu også holder.
- Flertallet af landmænd sigter efter en stabil indtjening og er parat til at give afkald på en potentiel høj indtjening, hvis den er for usikker, forklarer hun.
Brændstof eller fødevarer
Henrik Hindborg, der er markedschef i Økologisk Landsforening og til daglig er i tæt kontakt med de fleste danske butikskæder, opfordrer landmændene til tage den økologiske udfordring op.
- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor så mange landmænd tøver med at lægge om, siger han.
- Udsigterne for økologi har aldrig været bedre. Jeg synes, den enkelte landmand skal spørge sig selv, om han vil producere brændstof eller han vil producere fødevarer af høj kvalitet. Kan man svare ja til det sidste, er det for mig at se indlysende at vælge økologi. Den står stærkere og stærkere som den fælles platform for udvikling af sunde og miljørigtige kvalitets-fødevarer, lyder der fra markedschefen.
Serie om hvidbog. Dette er den anden artikel i en serie, der ser nærmere på den kommende hvidbog for økologi. Hvidbogen præsenteres for offentligheden om to uger.
