Samtlige sydvendte tage på Skivehus Skole har fået ny sortblå tagbeklædning. Den glimter blankt i forårssolen, for skolen lægger tag til Skandinaviens største solcelleanlæg: 1700 kvadratmeter, som dækker 85 pct. af elforbruget.
Skivehus Skole er bare én af de næsten 30 kommunale bygninger i Skive, som har fået solceller på taget, og flere er på vej.
Solen skal nemlig spille en central rolle i el- og varmeforsyningen i Skive og hjælpe kommunen til at nå sit klimamål om at blive CO2-neutral i 2029 og totalt fri for CO2-udledning i 2042. Nu giver det markante prisfald på solceller kommunen et solidt skub i den ønskede retning.
Mere sol for pengene
- Det kan virkelig mærkes, at prisen på solceller er faldet med 30-35 pct. i de seneste to år , siger maskinmester Michael Petersen, som står i spidsen for Skive Kommunes solprojekt.
- Samtidig er vi begyndt at sætte større anlæg op – mindst 25 kW – så vi sparer på installationsudgifterne. Til sammen betyder de to ting, at vi formentlig får 50 pct. flere solceller for den bevilling, vi har i øjeblikket, siger han.
Der er afsat i alt 45 mio. kr. til første fase af solprojektet frem til 2012. Energinet.dk støtter med 22 millioner kroner, og resten kommer fra kommunekassen.
Kan fortsætte uden tilskud
Da de første anlæg blev sat op i 2009, så det ud til, at pengene ville række til 10.000 kvadratmeter solceller med en samlet kapacitet på 1 Megawatt.
Nu er 80 pct. af solcellerne lagt på tagene, men kun halvdelen af pengene er brugt, og Michael Petersen forventer derfor, at der bliver råd til op mod 1,5 MW for de samme penge.
Prisfaldet betyder desuden, at det er realistisk at fortsætte med at sætte solceller op uden tilskud, når pengene fra Energinet.dk er brugt. Michael Petersen og hans kolleger har en plan klar for yderligere investeringer fra 2012 til 2016, og hvis politikerne sig god for den, vil ca. 30 pct. af elforbruget i de kommunale bygninger blive dækket af solen.
100 procent dækning er mulig
Det er meningen, at alle kommunale bygninger i Skive skal forsynes med solceller, men det er ikke meningen, de alle sammen skal være så produktive som Skivehus Skole.
- I princippet vil man kunne dække strømforbruget 100 pct. med solceller, men det er ikke hensigtsmæssigt, siger Michael Petersen. Anlægget på Skivehus Skole dækker 85 pct. af forbruget. Højere vil vi ikke gå op på de enkelte bygninger, for der skal være plads til mindst 15 pct. energieffektivisering i fremtiden.
En anden årsag til at være tilbageholdende med meget store anlæg er, at de kan være problematiske i forhold til elnettet. Skolens anlæg er så stort – 315 KW – at det pludselig får konsekvenser, om solen skinner, eller det er overskyet.
- Alt andet lige laver vi jo nogle forstyrrelser med solcellerne, når strømmen skal løbe den anden vej i nettet. Der kommer et kæmpe pres på, og ledningerne er ikke lavet til det. Det skal vi have målt og undersøgt nærmere, erkender Michael Petersen.