Praktisk Økologi: Vi skal dyrke mad i byerne
ØKOLOGI – Urban farming spirer frem overalt i Danmark, men vi skal have langt flere taghaver, skolehaver og fælleshaver. Danmarks byer skal være verdens mest biodiverse, lyder meldingen fra Landsforeningen Praktisk Økologi, der i de næste fem år vil sætte gang i en række aktiviteter og projekter i byerne.
Danmarks første tagfarm ligger i tredje sals højde på toppen af en gammel industribygning på Østerbro i København. Foreningen ØsterGRO dyrker økologiske grøntsager på 600 kvadratmeter, holder høns og passer bistader.
Urban farming er en del af løsningen på fremtidens klima-, sundheds- og fødevareproblemer, mener Landsforeningen Praktisk Økologi, der har ambitioner om at samle alle landets kommuner om et fælles fokus på dyrkning af mad i byen. Et dokument med strategien blev onsdag afleveret til Fødevareministeriet.
Landsforeningen Praktisk Økologi vil med sin strategi gøre de danske byer til verdens mest biodiverse ved at skabe et øget dyrkningsareal samt etablere vilde naturarealer, både i sociale, offentlige og private byrum.
Urban farming er godt i gang med at slå rod i andre lande, og det er med udgangspunkt i de mange positive resultater fra udenlandske byer, at Landsforeningen vil forsøge at få danskerne til selv i langt højere grad også at dyrke deres mad i byerne.
Urban farming i alle kommuner
- Vi skal have grønne dyrkningsfællesskaber, private haver og bylandbrug i alle landets kommuner, siger Signe Voltelen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Praktisk Økologi og som til dagligt rådgiver virksomheder og organisationer i urban farming.
- For mange millioner mennesker verden over har haven og dyrkningen af egen mad i byen fået en ny og vigtig betydning. Det er ikke bare en måde at komme i kontakt med naturen på, men det skaber også et helt unikt fællesskab, som ofte mangler i byerne, siger hun.
Ifølge Signe Voltelen er der en stigende interesse blandt danskerne og en spirende vilje til at bruge urban farming blandt beslutningstagere.
- Der er allerede blevet etableret konkrete projekter i flere af de større byer i Danmark, men vi vil have det længere ud og samtidig belyse og dokumentere de specifikke resultater, man får ud af urban farming, siger hun.
Urban farming på dagsordenen
Praktisk Økologi vil i de næste fem år fokusere på at dokumentere, hvordan en bred vifte af aktiviteter, der foregår i byhaver, taghaver, fælleshaver, maritime haver, skolehaver, på bynære gårde og i private haver generelt proaktivt kan anvendes inden for sociale fællesskaber, sundhedsfremme, økonomi og klima og miljø.
I løbet af de næste fem år vil foreningen gennem konkrete initiativer, et landsdækkende netværk og konsulentbistand til landets beslutningstagere og administrative medarbejdere sætte urban farming på dagsordenen.
Sigtet er at opkvalificere beslutningstagere inden for lokal byplanlægning, fødevarestrategier, sundhedsstrategier, strategier for bæredygtig udvikling osv.
Det er især foreningens medlemmer, som vil blive en bærende del af strategien, fortæller Signe Voltelen.
Praktisk Økologi vil dokumentere, hvordan en bred vifte af aktiviteter, der foregår i byhaver, taghaver, fælleshaver, maritime haver, skolehaver, på bynære gårde og i private haver proaktivt kan anvendes inden for sociale fællesskaber, sundhedsfremme, økonomi, klima og miljø.
Urban farming netværk
- Vi har over 3.600 medlemmer i foreningen, som alle brænder for økologi og bæredygtighed, siger Trine Krebs, formand for Praktisk Økologi.
- Vi er en lille græsrodsforening, men vi har medlemmer, der er utrolig engagerede og fyldt med drivkraft, hvilket vi kan se i de mange lokalnetværk, som de har selv har skabt i foreningens regi.
- Her spreder de økologisk haveglæde og viden i deres lokalområder, helt frivilligt og gratis. Nogle medlemmer er nybegyndere, mens andre er meget erfarne urbane farmere, som har en masse viden, de brænder efter at give videre, og det er al den erfaring og viden, som andre vil kunne drage nytte af i det nye netværk.
- Det landsdækkende urban farming netværk, der vil være åbent og gratis for alle, skal samle danskerne på tværs af landet. Målet er, at netværket skal skabe flere fællesskaber, grønnere og mere biodiverse byer og en øget bevidsthed omkring dyrkning og naturhensyn, både i det offentlige rum og i private haver, siger Trine Krebs.
Landsforeningen Praktisk Økologi har siden 1981 arbejdet for at fremme økologisk dyrkning og levevis i hverdagen, og de fleste haveejere kender foreningen for Danmarks mest besøgte haveside, Havenyt.dk, hvor danskerne får praktiske råd til at dyrke haven økologisk. Urban farming er i høj grad en forlængelse af foreningens daglige arbejde, og mange af foreningens medlemmer er allerede meget involveret i urban farming.
Begrebet ’urban farming’
Den globale bevægelse er kendt som ‘The Urban Farming Movement’ eller ‘Urban Gardening Movement’ og er et fænomen, der relaterer sig til nye fællesskaber, miljø, klima, sundhed, bæredygtighed, økologi, resiliens og ansvarsfuld madproduktion – med tanke på hvordan vi kan løse samfundsmæssige udfordringer af i dag. Urban farming bevægelsen tog for alvor fat, da FN’s Klimapanel i 2009 for første gang slog fast, at klimapåvirkninger er menneskeskabte og en trussel mod vores planets tilstand.
Udtrykket ‘urban’ betyder ‘by’, mens områder der er i udkanten af byen betegnes ‘byperifære’. Urban farming begrebet afgrænses i det område, hvor byen betragtes som en region. Altså med arealer der dyrkes i en bymæssig kontekst, både bynær og byperifær.
Urban farming udfolder sig med vidt forskellige størrelser og placeringer: På tage, på lossepladser, på forladte industrigrunde, i baggårde, i offentlige parker eller i områder, hvor boliger eller industri er revet ned. Dem, der passer haverne, er ofte frivillige og beboere omkring en baggård. Kendetegnende for alle haver i byen er, at man udnytter den plads, man har, på en kreativ måde. Alle urbane farme er forskellige, ligesom det er tilfældet med gårdene på landet.
