Politisk dikterede rapporter er utroværdige
KOMMENTAR – Miljø- og Fødevareministeriet bestiller rapporter om landbrugets kvælstofudledning hos Aarhus Universitet. Men også landbrugets egen virksomhed SEGES er medforfatter. Politisk dikterede rapporter er utroværdige, skriver biolog, cand. scient. Søren Wium-Andersen.
Hvorledes kan rapporter, der er udarbejdet med deltagelse af lobbyorganisationer betragtes som andet end partsindlæg i den politiske debat? Foto: Colourbox
Af Søren Wium-Andersen
Det er betænkeligt, at Miljø- og Fødevareministeriet nu to gange har bestilt rapporter på Aarhus Universitet og samtidigt har pålagt universitetet at inddrage SEGES i arbejdet (SEGES er det tidligere Videnscenter for Landbrug under interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer).
For hvorledes kan rapporter, der er udarbejdet med deltagelse af lobbyorganisationer betragtes som andet end partsindlæg i den politiske debat?
For som SEGES meget ærligt skriver på sin hjemmeside: »Det allervigtigste i vores strategi er, at vi sikrer og konsoliderer landmandens indtjening«.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Bestillingerne af rapporterne er sket i forbindelse med udarbejdelsen af den såkaldte Baseline 2021. Rapporterne er en del af vidensgrundlaget for den aftale om landbrugspakken, der skal forøge landbrugets indtjening, og som blev indgået den 22. december 2015.
Bestillingerne er sket som en del af de kontrakter om forskningsbaseret myndighedsbetjening, som universitetet har indgået, og for hvilke Århus Universitet modtager næsten 380 millioner kroner i 2016.
Rådgivningen fra universitetet skal naturligvis være neutral og bygge på de principper, som universitetsforskning normalt følger. Derfor blev reglerne om Forskningsbaseret myndighedsbetjening strammet op for nogle år siden, da en aktindsigt i den såkaldte Skovsminkesag afslørede, at en styrelse havde oplyst universitetet om, hvilke konklusioner, der skulle stå i den rapport, som universitetet skulle aflevere til selvsamme styrelse.
Aarhus Universitet burde have sagt fra
En opstramning af reglerne resulterede i, at der er skabt en større formel afstand mellem rekvirenten og leverandøren af myndighedsbetjeningen.
På den baggrund burde Aarhus Universitet have sagt fra overfor disse opgaver.
Universitetet kender armslængdeprincippet og skulle have overladt til ministeriet at skrive rapporterne. Universitetet burde ikke have accepteret et pålæg om at skulle inddrage en lobbyorganisation i at skrive de rapporter, som skal fremlægge Århus Universitets anbefalinger om, hvor store udledninger, der kan ske af kvælstof fra landbruget, uden at miljøet ødelægges.
Politisk dikterede rapporter er utroværdige. Det er uacceptabelt, at den praksis fortsætter. At det sker samtidigt med, at aktindsigten er blevet indskrænket, øger det demokratiske problem.
Søren Wium-Andersen er biolog, cand. scient. og tidligere miljørådgiver i Udenrigsministeriet, Danida.
