Politikere vil tvinge svinekød på menuen i børnehaven

MAD – Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti er enige om, at politikerne skal kunne diktere, om kommunale daginstitutioner skal servere svinekød for børnene.

Politikerne bør kunne blande sig i, om børnehaven skal servere svinekød, mener Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.

Politikerne bør diktere, hvorvidt der bør serveres svinekød i vuggestuen eller være mandlige livreddere i svømmehallen.

Det mener Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, skriver Berlingske.

Udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) taler for, at landets kommunalbestyrelser udformer regler eller retningslinjer for, hvordan hverdagen skal forløbe.

- Det er vigtigt, at de diskussioner ikke ligger ude hos den enkelte institution. Det skal være på en måde, hvor vi respekterer religiøse mindretal. Man skal kunne få sund og nærende mad uden svinekød, siger Mattias Tesfaye til avisen.

Svinekød obligatorisk i Randers
Udtalelsen fra S-ordføreren kommer, efter at partiet mandag præsenterede et udlændingeudspil. Det handler blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.

Diskussionen om svinekød i institutioner var også oppe i 2016. Da besluttede byrådet i Randers Kommune, at svinekød skulle være obligatorisk i kommunens daginstitutioner.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, bifalder ønsket om øget politisk styring af eksempelvis svinekød i institutionerne.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: