Politikere håber på private penge til klima
FN's generalsekretær Ban Ki-moon håber, det kan lade sig gøre at få flere til at investere i klimatiltag i udviklingslandene. Foto: Eddie Michel Azoulay
KLIMAINVESTERING – Det kan lade sig gøre at skaffe 100 milliarder dollars om året i klimafinansiering fra 2020, hvis man skaber de rette vilkår for de private investorer. Det er budskabet fra dagens topmøde om klimafinansiering i København.
I mange vækst- og udviklingslande stiger energiforbruget, og der skal ske store investeringer i infrastruktur i de kommende år. Det er afgørende for klimaet, at der bliver investeret i vedvarende energi og energieffektivisering.
De rige lande lovede på klimakonferencen i København i 2009 at mobilisere 100 milliarder dollars om året fra 2020. Pengene skal blandt andet sikre, at vækstlande og ulande begrænser deres udledning af drivhusgasser, hvilket er helt essentielt, hvis der skal være en realistisk mulighed for at overholde 2-gradersmålsætningen.
De offentlige kasser kan ikke levere så store beløb, men det offentlige kan spille en afgørende rolle i at mobilisere langt større mængder af private investeringer i klimatiltag i udviklingslande, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, der var vært for mødet.
- På mødet hørte vi blandt andet om Marokko, der har opstillet langsigtede mål for vedvarende energi og skabt favorable lånebetingelser ved klimainvesteringer. Det har ført til massive investeringer i solenergi fra den private sektor – herunder et projekt i Quarzazate, der leverer strøm til 160.000 husstande, siger Lidegaard.
På dagens topmøde om klimafinansiering deltog FN’s generalsekretær, ministre fra i- og ulande og ledende repræsentanter for institutionelle investorer.
Kan gøre en stor forskel
Eksemplet fra Marokko viser, at det offentlige – selv med begrænsede midler – kan gøre en stor forskel. Det kan ske ved at målrette pengene mod konkrete instrumenter, der kan være med til at mindske risikoen for de private investorer. Det offentlige kan desuden fokusere på at skabe gode langsigtede makroøkonomiske rammevilkår, der gør det lettere at investere i klima og energi – for eksempel ved at fjerne subsidier på fossile brændsler.
- Det er en fælles opgave, som vi står overfor. De private investorer må også gøre deres hjemmearbejde. Klimainvesteringer er ikke altid så eksotiske, som nogen gerne vil gøre dem til. Det handler om almindelige investeringer i landbrug, elledninger og vindmøller, siger Martin Lidegaard
Klimainvesteringer kan sagtens skabe profit til de private investorer. Derfor er det også vigtigt, at politikerne stiller krav til de private investorer og minder dem om, at der også er risici forbundet med investeringer i fossile brændsler. Donald MacDonald fra Institutional Investor Group on Climate Change medgiver, at der er behov for større viden blandt investorerne om de nye markeder.
- Investorerne skal vende sig til, at klimainvesteringer ikke nødvendigvis er forbundet med større risici end traditionelle investeringer. Nogle gange endda tværtimod. Der er i investorkredse en stigende erkendelse af, at investeringer i kul og olie også er forbundet med betydelige risici, siger Donald MacDonald.
Konklusionerne fra klimafinansieringsmødet vil blive sendt videre til klimakonferencen COP19 i Warszawa, der finder sted i næste måned.
