Plattenslageren Høegh
KOMMENTAR – Der hvor jeg kommer fra, kalder man typer som Henrik Høegh for en »plattenslager«. I andre lokalsamfund ville man nok kalde ham »bondefanger« eller »lurendrejer«. Disse betegnelser kan forekomme voldsomme, men hvad skal man ellers kalde en politikertype, der hele tiden skifter standpunkt?
Læs også:
- Intet i vejen med dansk brødkorns kvalitet
- Venstre: Vi propanderer ikke
- Høegh skrev selv de »tossegrønne« miljøkrav
- Sæt dig nu ind i sagen, Kjeld Hansen
Den aktuelle debat begyndte med, at Høegh og hans politiske meningsfælle Hans Chr. Lilletoft påstod, at regeringens miljøregler havde medført, at ‘vi hverken kan lave brød, øl eller svinefoder af de afgrøder, som vi selv dyrker’.
Som enhver bonde ved, er det usandt.
Da det blev påpeget, skiftede Høegh straks signaler. Nu snakkede han så om, at det er “udfordrende at lave råvarer af de afgrøder, som de danske landmænd selv dyrker”.
Den påstand er imidlertid også lodret forkert. Dygtige danske landmænd er som bekendt i verdensklasse.
Intet land producerer så relativt mange svin, som vi gør, dansk korn er fremragende til brød, og maltbyggen er i globalt efterspurgt. Det er blevet dokumenteret til hudløshed i de seneste uger af bl.a. direktøren for Valsemøllen, direktøren for Danish Malting Group, af DLG og af agronomen Anders Borgen, men den slags faglighed fra den virkelige verden påvirker ikke Høegh.
Så markedsførte han pludselig begrebet de “tossegrønne miljøregler”.
Høegh beskyldte den siddende regering for at have vedtaget randzoneloven med den hensigt at ødelægge dansk landbrug. Pinligt er det bare, at netop den sag sætter en tyk streg under Henrik Høeghs politiske plattenslageri.
Lovpriste effekten af randzoner
Henrik Høegh trækker Venstres troværdighed ned på linie med de højtråbende protestlandmænd, mener Kjeld Hansen.
Som fødevareminister var det Høegh selv, der skrev og fik vedtaget loven om randzoner i foråret 2011.
Dengang lovpriste han effekten med disse ord:
“Med randzonerne opfylder vi fire uundgåelige miljøkrav på én gang: Randzonerne reducerer pesticidafdriften til den omgivende natur. Randzonerne sørger for, at 50.000 hektar bliver udlagt til natur. De reducerer fosfortabet til vandmiljøet med op til 160 tons, og sidst men ikke mindst fjerner de 2500 tons kvælstof.”
Efter regeringsskiftet i 2011 foretog Venstre-manden en spektakulær kovending. Nu var han pludselig mod sin egen lov.
Overfor en måbende offentlighed begrundede Henrik Høegh sin ændrede holdning med “ny viden”. Han hævede, at han var blevet klogere.
Til Radio24syv udtalte Høegh, at den nye viden gik på fosforeffekten, som ikke ville være helt så stor, som han havde troet.
Talte atter usandt
Imidlertid talte han atter usandt. De forskere, han henviste til, dokumenterede efterfølgende overfor radiostationen, at denne “ny viden” allerede var blevet fremlagt for Høegh, mens han stadig var minister og forberedte loven.
Og sådan kunne man blive ved.
Henrik Høegh trækker Venstres troværdighed ned på linie med de højtråbende protestlandmænd, men til forskel fra dem ved man aldrig, hvor man har lurendrejeren. Det er ærgerligt, fordi dansk landbrug fortjener en langt bedre debat end det rene bondefangeri.
Kjeld Hansen er journalist, forfatter og gårdejer
