Plan for skifergas i Nordsjælland på vej

Det franske firma Total og Nordsøfonden er tæt på at have et færdigt i arbejdsprogram for skifergas-licensen i Nordsjælland. Det indebærer seismiske undersøgelser fra foråret 2014.

Det franske energiselskab Total og statens olieselskab Nordsøfonden er tæt på i detaljer at have planlagt efterforskningsprogrammet for skifergas i Nordsjælland.

Programmet vil blive præsenteret for Energistyrelsen inden for de næste par måneder, oplyser Henrik Nicolaisen, projektkoordinator for Danmark i Total.

- Vi mangler stadig at få de sidste kontrakter på plads, men det er tæt på, siger han til Ingeniøren.

I modsætning til Nordjylland, hvor de to selskaber også leder efter skifergas, mangler der basale seismiske data for den nordsjællandske del af projektet. Derfor bliver der i første omgang kun tale om indledende undersøgelser herunder miljøundersøgelser og 2D-seismik.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: