Plads til naturlig adfærd kan holde øko-grise fri for MRSA
ØKOLOGI – Frisk luft, længere tid hos moderen og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan holde øko-grise fri for MRSA. Det viser erfaringer fra Hestbjerg Økologi, der er Danmarks suverænt største økologiske svinebrug.
Giver man grisene mere plads og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan man minimere forekomsten af MRSA. Smågrisene får lov til at gå i ti uger hos moderen, og det giver sunde grise, siger dyrelæge Niels Peter Baadsgaard. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg
Økologiske grise, der med god plads kan boltre sig i det fri og slå krølle på halen, rammes kun sjældent af MRSA.
I de konventionelle svinebesætninger breder den resistente bakterie sig i disse år som en løbeild. 88 procent af de konventionelle slagtesvinbesætninger plages af MRSA. Regningen for at slippe af med de resistente bakterier vil løbe op i svimlende 14 milliarder kroner, opgør en ekspertgruppe i en ny rapport.
Men måske er det selve produktionsformen i den industrielle svineindustri, som er problemet.
De økologiske landmænds grise er nemlig langt fra inficeret i samme omfang. Kun seks procent af de økologiske slagtesvin er testet positive, og noget tyder på, at de økologiske produktionsforhold er en væsentlig del af forklaringen på, at grisene slipper for MRSA.
- Vi er nu blevet testet to gange, uden at de har fundet noget, siger Bertel Hestbjerg, der driver Danmarks største økologiske svinebesætning med næsten 2.000 søer og en årlig produktion på over 40.000 smågrise.
Jo mere antibiotika, vi bruger i husdyrproduktionen, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver modstandsdygtige og kan overleve medicinsk behandling. Det gælder også inden for humanmedicin, forklarer Niels Peter Baadsgaard, der er dyrlæge og ansat på Hestbjerg Økologi. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg
Grisene fravænnes først efter ti uger
Slagesvinene er fordelt på seks ejendomme og søerne på tre, som alle ligger ved Holstebro.
- Antibiotikaforbruget og udviklingen af resistens hænger jo tæt sammen. Det gælder uanset, om det er MRSA eller andre bakteriestammer. Jo mere antibiotika, vi bruger i husdyrproduktionen, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver modstandsdygtige og kan overleve medicinsk behandling. Det gælder også inden for humanmedicin, forklarer Niels Peter Baadsgaard, der er dyrlæge og ansat på Hestbjerg Økologi. Her overvåger han dagligt grisenes sundhed.
Han peger på, at økologerne generelt har et betydeligt lavere forbrug af antibiotika end man har i intensive staldsystemer.
- Det gælder også på Hestbjerg Økologi, hvor vi har et forbrug, der er mange gange lavere end i en almindelig svinebesætning. Desuden har vi forlænget diegivningsperioden til ti uger, siger han.
Frisk luft og masser af plads
Niels Peter Baadsgaard henviser til nogle igangværende forsøg, hvor foreløbige resultater tyder på, at grisene kan ryste MRSA af sig og rense sig selv, hvis de bliver lukket ud i det fri. Han ser det som en indikator på, at økologerne er på rette spor, når de instisterer på at begrænse medicinforbruget mest muligt og give grisene optimale forhold, der tilgodeser deres naturlige adfærd.
- Når grisene går ude og har bedre plads, begrænser man sygdomspresset og smittespredningen, fordi de ikke har den samme tætte kontakt, som i almindelige staldsystemer. Det giver mere luft omkring dyrene, siger han.
