Piger i grønne gummistøvler indtager landbruget
LANDBRUG – Pigerne strømmer til landbruget, som i mange år været et udpræget mandeerhverv. Flere landbrugsskoler har nu oplevet hold med flertal af piger. Men det er ikke sikkert kønsskiftet på skolerne sætter sig store spor i erhvervet.
Anja og Mette Grønning Nielsen passer henholdsvis 170 og 140 malkekøer. Her er det de sortbrogede køer, der har fået serveret en fuldfoderblanding. Foto: Ulla Skovsbøl
Fire bestøvlede ben i blå arbejdsbukser og grønne gummistøvler bevæger sig beslutsomt hen ad foderbordet i Jan Thomsens stald ved Hee uden for Ringkøbing. Fuldfoderblandingen foran støvlesnuderne ryger resolut ind mod forværket, og en god del af staldens 170 sortbrogede køer lunter frem for at få del i de friske forsyninger.
De bestøvlede ben tilhører Anja og Mette Grønning Nielsen. Stalden er Anjas arbejdsplads. Hendes lillesøster, Mette, er bare på besøg, men hun har også elevplads på en gård med 140 røde køer i nærheden. De to piger er i gang med at uddanne sig til landmænd, og det er de glade for.
- Det er OK at blive landmand, hvis du er kvinde. Før var det sådan en drengeting, men det er det ikke mere, konstaterer Anja på 21.
Første hold med flertal af piger
Anja og Mette er elever fra Agroskolen Hammerum – en gammel traditionsrig landbrugsskole ved Herning. De tilhører det første hold nogensinde, hvor der var flere piger end drenge blandt eleverne. Siden landbokonerne i 1960erne og 70erne hængte forklæder og malkemaskiner fra sig og tog arbejde uden for gården, har det været sparsomt med kvindelig indflydelse i landbruget, som i dag er et udpræget mandeerhverv.
- Men det er en forholdsvis ny situation, som først og fremmest er opstået i tiden efter 2. verdenskrig. I det gamle landbosamfund kunne en mand ikke drive en gård uden en kone – eller omvendt. Man var dybt afhængige af hinanden. Der var en arbejdsdeling, hvor mænd typisk tog sig af arbejdet ude, mens kvinder stod for al forarbejdning af produkterne.
Kvindernes gamle rolle forsvandt
Begge dele var lige nødvendige, for at bedriften kunne fungere, siger landbohistoriker Annette Hoff, som gennem ti år var museumsinspektør og direktør på landbrugsmuseet Gammel Estrup.
Da fødevareforarbejdningen blev industrialiseret, forsvandt kvindernes gamle rolle på gårdene. Nu kommer de tilbage i arbejdsbukser og uden forklæde.
Mega-fedt
Anja håndterer skovl og greb, som om hun aldrig har bestilt andet, men der stod ikke landbrug på hendes ønskeseddel, da hun blev student for to år siden.
- Jeg søgte ind på pædagogseminariet to gange uden at komme ind, og jeg var rigtig træt af det. Jeg havde bare haft tilfældigt arbejde i de to år og var ved at blive bange for, jeg slet ikke ville komme i gang med noget, fortæller hun.
Så lod hun sig inspirere af lillesøster Mette, der ikke var så meget i tvivl: Hun søgte ind på landbrugsskolen, hvor der ikke var problemer med at komme ind. Nu har hun smidt alle forbehold, og kan kun nikke ja til Mettes skudsmål til landmandslivet og landbrugsskolen: Det er mega-fedt!
Hver tredje er en pige
I begyndelsen af 1980erne lå pigeandelen på landbrugsskolerne på ca. to pct. Nu er hver tredje elev på grunduddannelsen en pige, ifølge foreningen Danske Landbrugsskoler, og på det allerseneste har nogle skoler nærmest oplevet en eksplosion i antallet af piger. Det gælder bl.a. Agroskolen Hammerum, hvor de to piger har gået.
- Det skyldes mange ting. Først og fremmest har landbruget modsat mange andre erhverv gode jobmuligheder. Det er relativt nemt både at få praktikplads og arbejde bagefter, og derfor er det interessant for flere unge. Derudover har vi gjort meget rent markedsføringsmæssigt for at fortælle om kvaliteterne ved at arbejde i landbruget og om, at det sagtens kan være noget for piger, forklarer skolens direktør Marianne Oksbjerre.
Appel til pigerne
Tidligere fødevareminister og EU-kommissær for Landbrug Mariann Fischer Boel (V), som selv i tre årtier drev Østergård Gods på Fyn sammen med sin mand, mener også, at kvinderne søger ind i erhvervet, fordi omdømmet er blevet bedre.
- Pigernes interesse afspejler, at landbruget har fået et bedre image i de senere år. I en lang periode hørte vi mest om mink i for små burde, stalde med for mange svin og for meget sprøjtning på markerne. Nu er der kommet fokus på de gode, nordiske råvarer og madkvalitet, og jeg tror, det appellerer til pigerne at være med til at producere kvalitetsfødevarer, siger Mariann Fischer Boel.
Anja og Mette Grønning Nielsen: Det er OK at blive landmand, hvis du er en kvinde. Før var det sådan en drengeting, men det er det ikke mere. Foto: Ulla Skovsbøl
Økologi tiltrækker flere piger
På Kalø Økologiske Landbrugsskole kan forstander Kim Quist nikke genkendende til, at de kvindelige elever går mere op i at de skal være gode fødevareproducenter end drengene. Skolen har altid tiltrukket flere piger end de øvrige landbrugsskoler, men alligevel har selv Kalø Landbrugsskole øget sin pigeandel. Skolen har haft et hold, hvor pigerne udgjorde hele 60 pct. af eleverne.
- Pigerne vægter kvalitet fremfor kvantitet, og når økologien er så populær hos dem, tror jeg, det bl.a. skyldes de særligt stramme regler for dyrevelfærd inden for økologien, og at vi arbejder meget med jordens frugtbarhed. Det er de dybt engagerede i, og de er meget seriøse og også teoretisk interesserede.
Han tror, at flere kvinder i landbruget kan påvirke erhvervets udvikling.
- Det giver et godt boost til økologien med flere kvinder, siger han.
Det kvindelige omsorgsgen
Kim Quist føler sig overbevist om, at kønnet er afgørende for, at hans kvindelige elever prioriterer anderledes end drengene, og han går så vidt som til at tale om et kvindeligt ”omsorgsgen.”
- Det er kønsbestemt at drage omsorg for det frugtbare og for dyr og velfærd. Det ligger simpelthen mere til kvinderne, mener han.
Landbrugsskoleledere og uddannelseskonsulenter har taget ordet omsorgsgen til sig som forklaring på pigernes landbrugsiniteresse, og Anja og Mette mener også, piger kan noget særligt med dyr. De to søstre følges ad til deres yndlingssted på gården, ud til ‘kipperne’ i kalvestalden. En sortbroget kalv sutter straks begærligt på Anjas fingre, da hun stikker hånden ind til den, uden at fatte hvorfor der ikke kommer mælk.
Man bliver lidt blød om hjertet
- En kalv er som en lille baby. Man bliver lidt øm om hjertet. De skal bare have det godt, og de viser dig altid, når de er glade, fortæller hun.
Anjas arbejdsgiver Jan Thomsen sætter pris på pigernes omsorgsfulde forhold til de små kalve. Han kigger forbi på vej ud til ensilagesiloerne. Store græsvogne kanter sig om ved hinanden og skaber trafikkaos på den smalle grusvej ned til gården. De ligger i fast rutefart mellem græsmarkerne og ensilagepladsen, og en gummiged moser rundt i den ene køresilo. Der er fuld gang i ensileringen.
Har ikke brug for en maskinnørd
Jan Thomsen kan klare de 170 køer sammen med én elev, fordi han lader den lokale maskinstation tage sig af alt markarbejdet, og det er afgørende for hans valg af medarbejder.
- Det er ikke en maskinnørd, jeg har brug for. Maskinstationen klarer alt i marken, så det, jeg skal have, er en, der er god til at passe dyr. Og der er pigerne mere opmærksomme og tålmodige end drenge, siger han.
Antropolog: Har hørt det mange gange
Den udtalelse kender Inger Anneberg igen. Hun er sundhedsantropolog og videnskabelig assistent ved Institut for husdyrvidenskab ved Århus Universitet. Hun har hørt den mange gange fra landmænd under feltstudierne i forbindelse med sin ph.d. om landmænds holdninger til dyrevelfærd.
- Landmændene siger generelt, at piger kan noget særligt i sostalden og hos kalvene. De har erfaring med, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder håndtere dyr, og at pigerne har gode evner på det felt, siger hun.
På den anden side påpeger hun, at man tit bliver god til noget, man altid får ros for – eller omvendt.
- Pigerne får identitet og stolthed af hele tiden at få at vide, de er gode til at tage sig af små dyr, men det er ikke nok at være omsorgsfuld, hvis man skal klare et job i landbruget. Især i svinestaldene skal man også være god til at tælle og veje, måle og regne, give medicin og slå syge smågrise ihjel. Man skal være hurtig, effektiv og konkurrencemindet og have forståelse for, hvordan man tilrettelægger og optimerer produktionen, siger Inger Anneberg.
- Det er de økonomiske rammer, som er afgørende, og hvis man hele tiden skal effektivisere og reducere timeforbruget, så er det svært også at være meget omsorgsfuld. Det gælder uanset, om man er mand eller kvinde, understreger hun.
Mekanisering letter arbejdet
Landbruget har ændret sig drastisk i de seneste årtierne. Det et er gået stærkt med affolkning af landdistrikterne og bedrifterne har haft vokseværk. Der er under 40.000 landbrug tilbage i Danmark mod 140.000 i 1970, og så er det endda kun 8000 store landbrug på over 100 hektar, som tegner sig for 70 pct. af produktionen.
Effektivisering er i høj grad sket gennem mekanisering, og selv om de høje produktivitetskrav er en stressfaktor for både mennesker og dyr, har mekaniseringen lettet arbejdet betydeligt. Det er en anden væsentlig årsag til, at landbruget er blevet mere attraktivt for piger, påpege skoledirektør Marianne Oksbjerre fra Agroskolen Hammerum.
Som togvogn i tivoli
Mens de to piger er i kalvestalden, glider en lille vogn helt af sig selv frem på en skinne i loftet over kostaldens foderbord som en togvogn i tivoli. Den kommer ude fra foderladen, hvor den tålmodigt har ventet på, at fuldfoderblanderen fik mikset ensilage og kraftfoder sammen til kovenlig blanding.
Nu er den klar til at fodre. Den har næsten et halvt ton foder med ad gangen. Her er ikke noget med at skubbe rundt på tunge kraftfodervogne og kante sig af sted med overlæssede trillebøre.
Malkerobotten malker køerne
Arbejdet går som det skal. Pigerne passer kalve, fodervognen fodrer, og køerne malker sig selv. Eller rettere sagt, det gør gårdens malkerobotter. Ko nummer 2438 er netop på vej ind i en af de automatiske malkebokse. Robotten registrer dens nummer. En mekaniske arm kører frem og tilbage, rengør først patterne, fører så malkemaskinen frem, og med et kort svup sætter den malkekopperne på en efter en.
Køerne bliver malket i et jævnt flow døgnet rundt, når de selv synes, de trænger. Computeren registrer alt, hvad der er brug for at vide om koen og mælken. Malkepigen er blevet maskinpasser, og på den måde kan Jan Thomsen klare sine 170 køer med en eneste medarbejder, en ung pige under uddannelse.
Normal arbejdsuge
Takket være mekaniseringen er der ikke så mange tidlige morgner og lange dage for Anja. Hun begynder typisk klokken 7.30 og slutter klokken 16. Hun arbejder hver anden weekend, men ikke over 37 timer om ugen i gennemsnit. Sådan var det ikke i 1970erne, da gruppeformand for det grønne område i fagforeningen 3F i Aarhus, Thomas Møller, uddannede sig som landmand.
- De første fire-fem år, hvor jeg var karl på kvæggårde, var arbejdsugen på 48-58 timer om ugen. Der var meget hårdt fysisk og manuelt arbejde, og man arbejdede altid hver anden weekend. Selve arbejdsdagen strakte sig over 12-14 timer fra 5 morgen til 18-19 om aftenen med en kaffepause om formiddagen og et middagshvil på cirka tre timer. Sådan var det de fleste steder, husker han.
Løn og arbejdsforhold er bedre
Lønnen varierede også meget. Den lå som regel under niveauet for lignende arbejde i andre erhverv, og det var indtil for ti-femten år siden meget almindeligt, at de ansatte boede på gårdene og havde kost og logi som en del af lønnen.
I dag kan Thomas Møller som fagforeningsmand glæde sig over, at både løn og arbejdsforhold for elever som Anja og Mette ligner forholdene på det øvrige arbejdsmarked. Det skyldes ikke kun mekanisering og moderne teknologi, men også at landbrugsuddannelsen i 2008 blev underlagt samme lovgivning som andre erhvervsuddannelser.
Det er nu et lovkrav, at elevers løn- og arbejdsforhold følger overenskomsten mellem fagforeningen 3F og landbrugets arbejdsgivere. Det gælder uanset, om landmand og elever er medlem af de pågældende organisationer eller ej.
Mister sin særstatus
Landbruget er dermed ikke alene på vej til at blive et erhverv som alle andre, det er også på vej til at miste sin særstatus i på landet. Derfor vil det ikke nødvendigvis have nogen særlig effekt på lokalsamfundene, at der kommer flere kvinder i landbruget, vurderer antropolog og lektor ved Aalborg Universitet Bodil Bjerring.
- Landbruget var dominerende i landdistrikterne før i tiden, og landmændene bestemte, hvad der skete eller ikke skete i lokalsamfundene, men sådan er det ikke mere. Derfor vil flere kvinder i landbruget ikke gøre den store forskel for landdistriktsudviklingen, siger Bodil Bjerring, som har forsket i bl.a. sammenhængen mellem køn og udvikling i udkantsområderne.
- Det er barske jobs, der er i landbruget, og hårdt arbejde, men det kan også være varieret og spændende, og jeg tror det er en god udfordring for de kvinder, der vælger det. Det er godt, at piger får den mulighed, for alle kvinder kan jo ikke blive akademikere eller social- og sundhedshjælpere, siger hun.
Nej tak til at blive selvstændig
Tidligere var målet med en landmandsuddannelse at blive selvstændig, men hverken Mette på 18 eller Anja på 21 ser sig selv som gårdejere i fremtiden. Og det gør de klogt i, mener landbrugsskoleforstanderne fra Hammerum og Kalø, for moderne produktionslandbrug kræver millioninvesteringer, som det er de færreste forundt at finansiere. De peger til gengæld på, at der bliver flere interessante jobs som ansat i landbruget.
Men Mette tænker på at tage en teoretisk overbygning på uddannelsen og måske bliver rådgiver. Anja vil på længere sigt stadig gerne arbejde i den sociale sektor og har en drøm om at blive fængselsbetjent. Det betyder dog ikke, at hun ser det spildt ulejlighed at lære at passe køer og kalve.
- Jeg synes, jeg lærer meget, som jeg kan tage med mig andre steder hen. Jeg har lært at tage det stille og roligt, når jeg arbejder med dyr. Jeg har lært tålmodighed og forståelse, og det kan man jo bruge mange andre steder. Også hvis man vil være fængselsbetjent, siger hun.
Køerne tager det også stille og roligt. Nogle tygger drøv i sengebåsene, andre lunter frem og tilbage til malkerobotten. Anjas arbejdsdag er ved at være slut.
