Pesticidplan tilgodeser mest landbruget

SPRØJTEGIFT – Pesticidaftalen bliver italesat som en fordel for forbrugerne, men den tilgodeser kun i meget ringe grad vandforbrugerne, siger Carl-Emil Larsen, formand for DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening.

Pesticidaftalen bliver italesat som en fordel for forbrugerne, men den tilgodeser kun i meget ringe grad vandforbrugerne, mener Carl-Emil Larsen.

Landmændene får tilladelse til at bruge flere pesticider og samtidig bliver der lempeligere regler for godkendelse af visse sprøjtemidler. Det er et par af konsekvenserne af en ny politisk aftale af den reviderede pesticidstrategi. Desværre er de kompenserende indsatser ikke tilstrækkelige til at tale om en forbedring af grundvandsbeskyttelsen, mener DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening.

- De kompenserende tiltag står desværre ikke mål med de lempelser, som er givet til godkendelse og anvendelse af pesticider. Selvom der i aftalen nu for første gang er italesat et behov for på nationalt niveau at indføre boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), så er det en mangel, at forligskredsen ikke, som der var lagt op til, blev enig om en indførelse af obligatorisk BNBO for de mest sårbare arealer, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

Lempelserne går blandt andet ud på at tillade flere sprøjtemidler og gøre det nemmere at godkende stoffer:

- Aftalen bliver italesat som en fordel for forbrugerne, men den tilgodeser kun i meget ringe grad vandforbrugerne, mener Carl-Emil Larsen.

Tvangsmodning med glyphosat
Selvom der blandt andet indføres forbud mod tvangsmodning med glyphosat 30 dage før høst af konsumafgrøder, der kun dækker en mindre del af dyrkningsarealet, så vil det ikke være en forbedring i forhold til den eksisterende praksis. Også et forbud mod påfyldnings- og vaskepladser indenfor boringsnære beskyttelsesområder er et minimalt skridt i den rigtige retning.

- Det er at sparke en åben dør ind med et forbud mod tvangsmodning af afgrøder til fødevarer. Allerede i dag er det sådan, at fødevareproducenter ikke aftager tvangsmodnede afgrøder. For at beskytte grundvandet er der i stedet brug for et generelt forbud mod tvangsmodning, da der jo også er en risiko for nedsivning til grundvandet på de restende jordarealer i Danmark, siger Carl-Emil Larsen.

Vaskepladser
- Vaskepladserne kan rigtig nok medføre punktkildeforurening, og det er godt, at der sættes ind mod dem. Men pladserne er i dag langt bedre indrettet end tidligere, så det, vi har brug for, er en generel beskyttelse mod anvendelse af pesticider i indenfor boringsnære beskyttelsesområder, mener han.

Den nye pesticidplan gælder  frem til 2021 og regeringen har fået Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti til at bakke op om planen. Kun Alternativet og Enhedslisten har meldt fra.

Forligspartierne vil desuden skærpe kontrollen med forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig brug for at stoppe salg og brug af ulovlige pesticider, som ifølge myndighedernes stikprøvekontrol har vist sig at være et udbredt fænomen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: