Palmeolien hærger Afrikas regnskove
NATUR – Mere og mere regnskov ryddes i Afrikanske lande for at gøre plads til plantager med palmeolie. Hidtil har investorerne bag palmeolien hovedsageligt koncentreret sig om Latinamerika og Asien. Men nu bliver Afrikas regnskove også ofret for palmeolie.
Uganda er stadig et grønt og frodigt land, men mange steder bliver enorme skovområder ryddet for at give plads til blandt andet palmeolie-plantager. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Jonas Schmidt Hansen, journalist, Verdens Skove
Gravemaskinerne drøner larmende frem og tilbage på den nyligt anlagte vej, der pløjer ind gennem den ellers fredede skov. Vejen skal give lastbiler adgang til de mange plantager med palmeolie, der i de senere år er blevet plantet på tidligere skovjord.
Vi befinder os på Kalangala-øerne i den nordlige del af Victoriasøen, der tilhører Uganda. Her er 6.000 hektar frodig regnskov de seneste år blevet ryddet for at gøre plads til plantagerne, der leverer til det delvist statsejede Uganda Oil Palm Ltd.
Projektet er tilmed støttet af FN´s International Fund for Agricultural Development og Verdensbanken, der blandt andet har ydet støtte og lån til, at bønderne kan hyre folk til at rydde skoven.
I Sydamerika og Asien har regnskovene længe været forbandet af skovrydning til fordel for palmeolieplantager i lange baner. Desværre har en lang række lande i Afrika, som her i Uganda, nu også oplevet, at skovene bliver ryddet for at gøre plads til mere palmeolie.
Skovene anses ofte som uudnyttet land, hvor der højst bor nogle lokale, der kan jages eller købes væk, og samtidig er det billigere at rydde regnskoven end at udnytte eksisterende landbrugsjord.
Økonomiske fristelser
På Kalangala-øerne har flere af øernes beboere efter økonomiske fristelser eller trusler og pres ryddet deres land for skove, så der kan produceres palmeolie.
Paul Robeson, er en af de sidste private skovejere på øen, Ssese, og han ejer 33 hektar med tropisk skov. Han har modstået fristelsen til at rydde sin jord for skov.
- Jeg er flere gange blevet spurgt, hvorfor jeg ikke rydder min jord for at plante palmeolie, da det vil give mere indtægt end en stående skov. Men det er især dem, der arbejder for palmeolie industrien, der spørger mig. Men jeg vil ikke fælde skoven, hvis jeg kan undgå det. Mine træer skal være for mine børn og deres børn, og de er der ikke for, at jeg kan fælde dem, siger han.
En dag vil vi mangle brænde
Han fortæller, at ham og de få andre tilbageværende private skovejere oplever, at deres skove jævnligt bliver udsat for ulovlig hugst. Og da der er mange mennesker om den sidste skov, er den hurtigt ved at blive ødelagt og dyrene forsvinder.
- Jeg kan tydelig huske at en klog mand tilbage i 1966, der sagde, at en dag ville vi mangle brænde. Dengang gjorde folk grin med ham, og sagde, at der altid ville være rigeligt med træer på øen. Men nu er der få træer tilbage. De er forsvundet gradvist, men palmeolien har ryddet næsten alle de private skove og alle samfundets fælles skove på en gang, siger han.
Det meste af den tilbageværende skov administreres af Uganda´s National Forestry Authority, som folk med hård hånd holdes ude af.
Selv om nogle jordejere og spekulanter har nydt godt af foretagendet har mange måtte indse, at prisen har været høj. Paul Robeson påpeger, at de ressourcer, som skoven løbende har givet øens beboere, er forsvundet.
Må importere trækul
Flere af Kalangala øerne er faktisk blevet ryddet helt for træer. En af konsekvenserne er, at beboerne, hvoraf mange er fattige og jordløse, nu må betale for at få importeret trækul, byggematerialer, frisk vand og andre ressourcer, som skovene tidligere leverede i en lind strøm, da de stadig havde mulighed for at regenerere sig selv.
I flere andre lande på kontinentet er den også gal. I Cameroun er regnskovsreservatet, Dja Faunal, der er rig på biodiversitet, blevet offer for kinesiske investorer, der har ryddet dele af området for at gøre plads til palmeolie og gummi plantager. Området er på UNESCO´s verdensarvelists, men UNESCO´s ansatte er blevet nægtet adgang til området af lokale myndigheder.
Pensionskasser har medansvar
Ifølge Nikolai Lang, kommunikationschef for Verdens Skove, er tendensen rigtig kedelig.
- Vi ser desværre nu den samme tendens i Afrika, som har ødelagt enorme mængder regnskov i Latinamerika og Asien. Rigtig mange mennesker er afhængige af skovene, og de enkelte lande har et ansvar for ikke at sætte de mange menneskers liv, biodiversiteten og klimaet over styr for kortsigtet profit, der som regler kun kommer få til gavn, siger han.
Også danske investeringer har været med til at rydde regnskov. Ifølge Danwatch har syv ud af 10 af de største pensionskasser investeret over 60 millioner kroner i palmeolievirksomheder i Sydamerika, Asien og Afrika, hvor de trods deres forpligtigelser fortsætter med at rydde regnskov og fordrive oprindelige folk fra deres hjem.
Verdens Skove arbejder for at få virksomhederne til at producere bæredygtigt under Roundtable for Sustainable Palm Oil (RSPO) certificeringen, hvor man ikke rydder mere regnskov for at gøre plads til plantagerne.
