Organisk affald kan løfte biogas til nye højder
BIOGAS – Hvis vi vil have mere biogas i Danmark, har vi brug for kartoffelskræller og det øvrige organiske husholdningsaffald fra byerne. En særlig regel i mejeribranchen blokerer, men løsningen findes i Sverige.
Det organiske husholdningsaffald skal recirkuleres.
Danmark er i færd med at lave flere og større biogasanlæg til gavn for miljø, klima og økonomi. Men den udvikling er truet. Biogasanlæggene mangler såkaldt fast organisk materiale på trods af, at byerne har store mængder af det, nemlig i madaffaldet fra husholdningerne.
- Alt det organiske affald, vi smider ud derhjemme, i storkøkkener og butikker, kan biogasanlæggene bruge til at lave gas og samtidig producere fin gødning til landmændene. Det kan løfte biogasproduktionen til helt nye højder, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Særlig regel i mejeribranchen
Den chance hæmmes i øjeblikket. En regel hos mejeribranchen forhindrer alle landmænd med malkekøer i at sprede gødning på deres marker, hvis det kommer fra biogasanlæg, som får tilført madaffald fra husholdningerne.
Mejeribranchen lavede i sin tid ordningen for at undgå skadelige stoffer fra byerne i mælken. Det blev oprindelig begrundet i, at landmændene skulle kunne spore affaldet tilbage til leverandøren.
Indtil nu har biogasanlæggene i stedet brugt affald fra slagterierne, men her er der efterhånden ved at være udsolgt. Så nu mangler anlæggene mere organisk affald.
- Man kan trygt bruge det organiske affald. Erfaringen viser, at indhold af udvalgte tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer i det organiske materiale fra byerne ligger langt under grænseværdierne. Man skal dog følge udviklingen og løbende sikre, at det er de relevante stoffer, der måles for, siger Christian Ege.
Også de økologiske landmænd, som ikke må bruge kunstgødning på markerne, efterspørger en højere grad af recirkulering af næringsstofferne fra det organiske affald for at skaffe naturlig, organisk gødning.
Inspiration fra Sverige
Det Økologiske Råd har undersøgt sagen for Energistyrelsens Biogas Taskforce. De har vurderet de potentielt skadelige stoffer i organisk affald fra byerne, og en lang række aktører fra ministerier, landbrug og affaldsselskaber har været inddraget via interviews og en workshop. Det Økologiske Råd har desuden hentet inspiration i Sverige og sammenlignet de to landes regler.
På den anden side af Øresund sorterer byboerne affaldet i forskellige skraldespande, og det organiske materiale ender i biogasanlæg, som skaber gødning til landmændene – også mælkebønderne.
Og det har mejerier, som for eksempel det dansk-svenske Arla, intet problem med. De to ordninger, den svenske certificeringsordning og den danske pendant, Slambekendtgørelsen, er næsten ens. Danmark mangler blot et krav til mængden af såkaldt synlige urenheder som f.eks. plaststumper.
Vi skal lære af svenskerne
Derfor er løsningen ifølge Christian Ege lige for.
- Lad os indføre regler om synlige urenheder i vores ordning, så vi har samme vilkår og regler som i Sverige – og lad os give mælkebønderne grønt lys til at bruge gødning baseret på husholdningsaffald. Så får vi løst manglen på fast organisk materiale til biogasanlæg og recirkuleret næringsstofferne. En del af affaldet indeholder for eksempel fosfor, som landmændene har brug for på deres marker.
På baggrund af Det Økologiske Råds undersøgelser arbejder de mest centrale aktører i branchen videre på at få ændret reglerne. Det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, som i øjeblikket desuden arbejder på en revideret Slambekendtgørelse, som de forventer ligger klar medio 2016.
