Organic Sweden vil booste svensk økologi

SVERIGE – De økologiske produkter skal erobre tyve procent af det svenske fødevaremarked, og eksporten skal op på 20 milliarder kroner i 2020. Det er målet for en Sveriges nye økologiske brancheorganisation.

Den første bestyrelse i Organic Sweden, som blev stiftet 25. juni 2014. Foto: Organic Sweden

Organic Sweden er en ny svensk brancheorganisation, som vil booste produktion, salg og eksport af de økologiske fødevarer. Målet er at øge salget af økologisk mad til tyve procent af det totale salg og at løfte eksporten til 20 milliarder svenske kroner i 2020.

– Interessen for økologisk mad har aldrig været større end nu. Organic Sweden vil gøre det lettere for forbrugerne at få adgang til et større udbud af økologiske varer og for producenterne, især de svenske, at imødekomme efterspørgslen og producere mere økologiske, siger Charlotte Bladh André, som er formand for den nye brancheorganisation.

– Samtidigt ser vi værdien af international handel, hvor der er behov for import, og hvor vi ser et potentiale for øget eksport af svenske økologiske varer, understreger Charlotte Bladh André.

Organic Sweden blev stiftet 25. juni og i bestyrelsen er repræsentanter for et bredt udsnit af aktører i Sveriges økologiske sektor. Med er blandt andre repræsentanter fra kontrolorganisationen KRAV, Ekogiskt Forum og Ekologiska Lantbrukarna.

 

Organic Sweden, bestyrelse:
• Charlotte Bladh André, Ekorrens Ekologiska (formand)
• Nils Berntsson, Martin & Servera
• Maria Dirke, Ekologiska Lantbrukarna
• Anders Heimer, Ekologiskt Forum
• Inger Källander, Ekologiskt Forum
• Lars Nellmer, KRAV
• Mikael Robertsson, Mikrob
• Carina Tollmar, Oatly
• Johan Ununger, Saltå Kvarn

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: