Opkøbsrygter løfter vindmølle-aktier

ENERGI – Alene rygtet om at kineserne har planer om at opkøbe den nødlidende danske vindmøllegigant, Vestas, har fået kursen til at stige med ekspres-fart.

Aktien steg straks fra børsens åbning med næsten 15 procent. Fredag kunne man ellers købe en Vestas-aktie for under en 50′er, da kursen faldt til det laveste i flere år, men tilsyneladende har de store banker nu ikke længere så travlt med at sælge ud.

Det er to kinesiske vindgiganter, der øjner en mulighed for at få fingrene i Vestas, som er en af verdens førende vindmølleproducenter, men samtidig en af de mest spekulative aktier på den danske børs.

Flere aviser vil vide, at kineserne ser de mange små aktionærer i Vestas som en hindring for at købe op.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: