Økonomi afgør om sprøjtegift kan få dispensation
SPRØJTEGIFT – Forbudte sprøjtegifte får dispensation, hvis manuelt arbejde er for svært, og der ikke er noget kemisk alternativ.
Sprøjtegift får dispensation, hvis manuelt arbejde er for svært, lød overskriften på Ingeniørens artikel 22. september:
- Æble- og pæresorter, som ikke udtyndes kemisk, kan koste 100-150 arbejdstimer pr. ha. Ved en timeløn på 200 kr. er det en betydelig omkostning pr. ha, hvilket gør det vanskeligt at konkurrere prismæssigt med importerede æbler og pærer.
Sådan lyder en begrundelse for at give danske frugtavlere dispensation til at benytte 1-naphthyl-eddikesyre – et pesticid, som ikke er godkendt i Danmark, fordi der mangler nye studier af det. Nu kan de sprøjte 1-naphthyl-eddikesyre på deres æble- og pæretræer, så de slipper for at gå rundt og nippe de mindre frugter af ude i plantagerne.
Det skriver Ingeniørens netmedie ing.dk, som forleden kunne afsløre en stribe eksempler på, at danske landmænd får den ene dispensation efter den anden til at anvende forbudte kemiske sprøjtegifte.
Økonomien er trumf
Økonomien spiller på lignende vis en rolle for alle de dispensationer, Miljøstyrelsen udsteder hvert år til ikke-godkendte pesticider. Det viser en liste over dispensationer til 14 forskellige pesticider, som er blevet udarbejdet for Folketinget, og som Ingeniøren har fået uddybende oplysninger til.
Det er nemlig landmændene, der gennem deres organisationer søger om dem, fordi de har vanskeligt ved at få økonomi i deres produktion uden de kemiske hjælpemidler.
LÆS OGSÅ: Landmænd får dispensation til forbudte sprøjtegifte
Kontorchef Lea Frimann Hansen afviser over for Ingeniørens journalist, at frugtavlerne kan tvinges til at benytte håndkraft til f.eks. udtynding af frugt, som de økologiske avlere gør.
- Det skal stå i rimeligt forhold til de udgifter, der er ved manuelt arbejde. Det kan blive så dyrt, at det vil stoppe konventionel æbleproduktion i Danmark, forklarer hun til Ingeniøren.
Ingen kemiske alternativer
Et andet kriterium for at opnå dispensation er derfor, at der ikke findes kemiske alternativer – altså at ingen godkendte pesticider kan benyttes til samme formål. Det er dog tilstrækkeligt, at ukrudtet, svampene eller insekterne risikerer at udvikle resistens mod de godkendte midler.
Det gælder f.eks. propyzamid, et herbicid til at slå græsukrudt ihjel. Det blev forbudt i rapsmarker i 2009, men nu er der dispensation, blandt andet fordi ukrudtet er blevet resistent over for de godkendte midler.
En dispensation gives uden krav om nye undersøgelse af flere miljøforhold, som skal til, hvis Miljøstyrelsen skal udstede en egentlig godkendelse, som gælder 10-15 år. En dispensation gælder kun 120 dage. For mange af stofferne har Miljøstyrelsen givet dispensation igennem flere år, men hvert år foretages en konkret vurdering.
Styrelsen har ingen opgørelse over antallet af afslag på ansøgninger, hvilket blandt andet skyldes, at landbrugets videncenter, Seges, ofte henvender sig for at få styrelsens umiddelbare vurdering af muligheden for at få dispensation. Hvis den er negativ, så kommer der naturligvis ingen ansøgning, skriver Ingeniøren.
