Det er tredje år i træk, der afholdes sofari med foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitetssvinekød som arrangør.
- Den økologiske gris fødes på friland i hytter, hvor den går sammen med soen i mindst syv uger. Her har både soen og grisene mulighed for at rode i jorden, mudderbade, og hvad der ellers hører til et rigtig griseliv, fortæller chefkonsulent Hanne Børsch fra Landbrug & Fødevarer.
De fleste flytter derefter over i stalde, hvor de frit kan gå både ude og inde. Grisene har masser af plads og halm at rode i, og de får al det grovfoder, de kan æde. Hos nogle få økologiske svineproducenter fortsætter grisene øko-livet på marken, inden de ender på slagteriet.
- I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Derfor indrettes produktionen, så dyrene har mulighed for at udøve deres naturlige adfærd, og det er et interessant syn for gæsterne, siger Hanne Børsch.
På de fire gårde vil der desuden være aktiviteter for børn, som kan glæde sig til en tur i traktoren, bygge en halmborg og klappe de små grise.
Den økologiske svineproduktion udgør kun en lille andel af den samlede danske svineproduktion. Over halvdelen af det økologiske svinekød, der produceres i Danmark, går til eksport.
Sofari finder sted på følgende fire gårde:
Arrangementerne begynder klokken 10 og slutter klokken 16.