Økologiske butikker må lukke

ØKOLOGI – Mange øko-butikker må dreje nøglen om.

Flere af landets selvstændige økologiske butikker har drejet nøglen i løbet af de seneste måneder, og intet tyder på, at det bliver nemmere at sælge økologiske fødevarer uden for de etablere dagligvarekæder.

Alene København har på kort tid vinket farvel til tre rene øko-butikker, skriver Økologi & Erhverv.

Før nytår lukkede Verde Jeans & Coffee. Siden lukkede ØkoBest på Vesterbrogade, og i forrige uge bukkede Purefood i Blågårdsgade under for konkurrence fra dagligvarehandlen.

Ifølge Bruno Christensen fra Detailhandels Promotion i Risskov bliver det ikke nemmere at drive selvstændig butik i fremtiden.

I øjeblikket lukker tre detailbutikker og efter hans vurdering vil 10.000 butikker være lukket i løbet af de næste 10-15 år.

- Jeg tror ikke på, at kundeunderlaget i Danmark er stort nok til at drive selvstændige rene øko-butikker. Det er måske muligt i to-tre byer, men egentlige øko-kæder, som vi ser i udlandet, kommer vi ikke til at se i Danmark, siger Bruno Christensen til avisen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: