Af Ulla Skovsbøl, journalist
Furesø Kommune har de seneste år satset på at gøre økologisk skolehave til en integreret del af folkeskoleelevernes hverdag. Kommunen har etableret ikke mindre end 60 skolehaver rundt om på skoler, daginstitutioner og fritidsordninger i samarbejde med Haver til Maver.
Skolehaverne er blevet en obligatorisk del af undervisningens i folkeskolerne, og haverne bliver brugt til både undervisning, til leverandrø af den daglige skolemad og som rammen om høstfester og andre arrangementer for børn og forældre.
De mange skolehaver skal styrke børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed, og der er nu en kommunal beslutning om, at alle elever i løbet af deres skoletid skal igennem mindst ét skolehaveforløb. Tallet har allerede passeret 3000 børn.
»Langt de fleste børn vil gerne endnu mere ud i skolehaverne, og det siger både noget om, hvor gode vores skolehaver er, og hvor meget undervisningen taler til børnene,« siger Stine Rahbek Pedersen, der er projektleder for grøn omstilling i Furesø Kommune.
Frihed til selv at beslutte
De kommunale institutioner har i vid udstrækning fået frihed til selv at beslutte, hvordan de vil drive skolehaverne, og det har skabt stor diversitet mellem skoler, daginstitutioner og fritidsordninger.
Nogle klasser har egne højbede at passe lige ude foran klasseværelserne, mens andre besøger kommunens store, centrale skolehaver, hvor de kan lære om og høste grøntsager til for eksempel at servere i deres helt egen elevdrevne en-dags-kantine.
»De føler sig som små konger, når de står der og serverer mad, de selv har sået, dyrket, høstet og tilberedt i deres egen lille virksomhed. Den helhed giver dem et helt nyt syn på fødevaresystemet, som man aldrig kunne lære i et klasseværelse,« forklarer Irene Jacobsen, som er koordinator for projektet Kantinehaver på Stavnsholtskolen.
Det er bred politiske opbakning om skolehaverne i Furesø Kommune. Udgifterne til haverne er finansieriet af Udvalget for Natur, Miljø og Grøn Omstilling, som sammen med Udvalget for Skole og Ungdomsuddannelser har drevet den markante skolehaveudvikling.
»Folkeskolen handler ikke kun om undervisning, men også om dannelse og personlig udvikling. Det er vigtigt for os, at eleverne lærer, hvordan de kan påvirke den verden, de lever i, også fra et bæredygtighedsperspektiv,« siger Henrik Poulsen, formand for Udvalget for Skole og Ungdomsuddannelser.
Haver til Maver har gennem forløbet bidraget med råd og vejledning, og har stået for efteruddannelse af 21 kommunalt ansatte lærere og pædagoger. Derigennem er de blevet klædt fagligt på til både at kunne undervise og lede skolehaverne, og det har vist sig at være et stort plus, forklarer udvalgsformanden.
»Havde vi trukket et rigidt koncept ned over hovedet på dem, havde vi aldrig fået de her resultater. Vi stoler på at lærerne er klogere, end vi er – især når de har så meget faglighed med fra Haver til Maver. Deres bidrag har gjort arbejdet for at få skolehaverne ud i kommunen til en både nemmere og mere inspirerende opgave at løfte,« siger Henrik Poulsen.
Inspiration til andre kommuner
Den markante satsning på skolehaver har bidraget til at gøre Furesø til foregangskommune på området, og Haver til Mavers leder Susanne Leegaard håber, Furesø-modellen kan inspirere flere kommuner til at bevæge sig i samme retning.
»Det er fantastisk at se en så ambitiøs kommune som Furesø, der tager ejerskab og anerkender børns behov for jordforbindelse – og for en have.
Kommunens arbejde bekræfter vores indtryk af, at flere kommuner tager skolehaver og bæredygtighed til sig, blandt andet som en del af arbejdet med FN’s verdensmål. Det ser vi gerne fortsætte, og vi står altid klar til at hjælpe kommuner med at etablere skolehaver som fagligt stærke klasselokaler under åben himmel,« siger Susanne Leegaard.
Haver til Maver tilbyder alle kommuner gratis rådgivning i etablering, start og drift af skolehave samt facilitering af møder i forbindelse med de nødvendige aftaler, som skal på plads, før en skolehave kan blive virkelighed.