Malmö er kendt for sine grønne tage i bydelen Augustenborg. Her ledes det overskydende regnvand via overjordiske kanaler til bassiner og små søer med springvand.
Men det er afgørende at pengene bruges rigtigt og ikke bare går til nye, kloaksystemer med større rør, mener den grønne organisation.
- Klimapengene i aftalen skal bruges på flere grønne arealer i byerne, flere nedsivningsanlæg og så lidt som muligt på større kloakrør og forsinkelsesbassiner, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Det Økologiske Råd anbefaler, at kommunerne fremover satser på systemer med nedsivning af regnvand i form af befæstede arealer, større grønne arealer i byerne, flere faskiner og grønne tage, der kan tilbageholde store nedbørsmængder.
- Kommunerne skal udnytte de muligheder, de har fået i lovgivningen til at kræve færre befæstede arealer, også på private grunde, tilføjer Christian Ege.
Det Økologiske Råd har netop udgivet hæftet Grøn jobskabelse – En win-win strategi, hvor en lang række lignende idéer er beskrevet.