Økologisk olde-kolle på vej på Nørrebro
BOLIG – Et kommende senior-bofællesskab med 33 lejligheder på Nørrebro skal bygge på fælles værdier om økologi, bæredygtighed og socialt engagement.
Økologi, genbrug og bæredygtig levevis er nogle af de fælles værdier, det kommende bofællesskab på Nørrebro skal bygge på. Fra venstre ses Karen Henriksen, Harry Laursen og Kirsten Kragh. Foto: Ulla Skovsbøl
Et farvestrålende plankeværk og høje gamle træer omkranser en ubebygget grund i Tikøbgade på det ydre Nørrebro i København. Det er kun hundeluftere, grafittimalere og biavlere, som indimellem har noget for inde på den anden side, men det bliver anderledes om et par år.
I 2017 vil der ligge et bæredygtigt senior-bofællesskab med 33 lejligheder og et stort fælleshus med tagterrasse på grunden, hvor der nu bare flyder en forladt gammel sofa i det høje græs mellem hundelorte og selvsåede buske.
Til den tid er der liv i gården med høns og haver, og det vrimler med aktive seniorer, som er engagerede i lokalsamfundet og interesserer sig levende for økologi, genbrug og bæredygtig levevis.
Selv om alle er over 55, er det ikke nogen aldersghetto. Fælleshuset fungerer nemlig som et forsamlingshus for kvarteret, og nogle af de aktive seniorer driver lektiecafe for børn fra den lokale skole eller er mentorer for unge, der har brug for støtte til at komme godt i gang med voksenlivet.
Tsunami af fællesskabs-interesserede
- Interessen har været overstrømmende, konstaterer Karen Henriksen, som er en af initiativtagerne til det kommende seniorfællesskab med det særprægede navn Den 3. Revle – sidste stop før det dybe vand.
- Jeg tror, vi bare har set begyndelsen. Der er en tsunami på vej af ældre, som vil bo i fællesskab. Halvdelen af de ansøgninger, vi har fået, er fra folk under 65, siger Karen Henriksen, som selv er 75.
Den 3. Revle samlede for få uger siden mere end hundrede deltagere til et møde for seriøst interesserede, og der ligger nu 71 ansøgninger fra folk, som ønsker at komme i betragtning til et af fælleskabets 33 lejemål. Lejlighederne hos Den 3. Revle bliver nemlig lejeboliger, for fællesskabet skal også være en mulighed for dem, der hverken har formue eller guldrandet pensionsordning.
Ifølge antropolog Max Pedersen, som har forsket i seniorfællesskaber, er der mellem 250 og 350 af dem i Danmark, men Den 3. Revle kommer til at adskille sig fra flertallet ved sit værdigrundlag og graden af fællesskab.
For overhovedet at komme i betragtning som ansøger skal man skriftligt sige ja til både fællesspisning, fælles aktiviteter og bæredygtig levevis. Man skal også forpligte sig til at deltage i et fælles kursus i konflikthåndtering og en forberedende studiekreds ledet af konfliktmægler og tidligere EU-parlamentariker Else Hammerich.
Vigtigt at diskutere fælles værdier
Kravet om engagement og graden af fællesskab afskrækker nogle, men de 71 ansøgninger viser til gengæld, at det også appellere til mange, mener Karen Henriksen.
Harry Laursen og Kirsten Kragh, der er med i initiativgruppen, lægger netop vægt på fælles værdier. De har allerede prøvet ét seniorfællesskab, som ikke levede op til deres forventninger.
- Vi boede i et stort hus i Brønshøj og ville gerne flytte, så da vi fik mulighed for at komme med i et andelsfællesskab for seniorer i Roskilde, sprang vi spontant ud i det. Men det var ikke nogen god beslutning. Allerede da vi flyttede ind, kunne jeg mærke, at det var forkert. De principper, som vi går ind for med økologi og bæredygtig levevis var slet ikke på tale, fortæller Kirsten Krag, som nu er 70.
Hendes mand Harry Laursen, der er 69, understreger, at der ikke nødvendigvis var noget galt med de herskende normer i fællesskabet:
- Men der var ikke blevet holdt en forberedende studiekreds, hvor beboerne havde diskuteret det fælles værdigrundlag, og derfor var der ikke meget fællesskab. For eksempel havde vi kun fællesspisning én gang om måneden, og der var kun få fælles aktiviteter, siger han.
Efter et halvt år valgte parret derfor at sælge deres andel og flytte i eget hus igen. Nu er de imidlertid klar til fællesskab én gang til.
- Vi har lært af vores erfaringer, og ved nu, hvor vigtigt det er med et fælles værdigrundlag, siger Kirsten Krag.
Økologisk dyrkning i fællesskabet
Interesse for bæredygtighed og socialt engagement går igen i alle ansøgningerne til Den 3. Revles bofællesskab, konstater Karen Henriksen fra initiativgruppen.
- Det gælder for os alle, at vi gerne blive gamle på den måde, vi har levet livet. Vi, der har startet Den 3. Revle, har været aktive i vores lokalmiljø her på Nørrebro, og de værdier, som har betydet noget for os hele livet, vil vi også have med ind i den tredje alder, fortæller hun.
- Vi kan se på ansøgningerne, at folk er aktive i alverdens ting. Bedsteforældre for asyl, fredsbevægelsen Kvinder i Sort, lektiecafeer, mentorordninger, og der er også en, der skriver om sit kristne engagement.
Mange af ansøgerne er interesserede i have og vil bruge deres grønne fingre i fællesskabet.
I bunken af ansøgere er der endda to økologiske landmandspar, som vil sælge deres gårde og flytte til byen i den tredje alder. Derfor arbejder initiativgruppen også med en ide om, at bofællesskabet kunne leje et stykke jord uden for byen til de særligt dyrkningsinteresserede.
Værdibaserede bofællesskaber vinder frem. Fra venstre ses Kirsten Kragh, Karen Henriksen og Harry Laursen bag plankeværket, hvor de planlægger et bofællesskab med 33 lejligheder. Foto: Ulla Skovsbøl
Stigende interesse for seniorfællesskaber
Antropolog Max Pedersen nikker genkendende til den store interesse for værdibaserede fællesskaber. Han har lavet en større undersøgelse af seniorbofællesskaberne i Danmark for Statens Byggeforskningsinstitut, driver sitet www.seniorboligen.dk og følger udviklingen på området.
- Jeg vil vurdere, at ca. 10 pct. af de seniorer, som flytter i bofællesskab i dag, har stærke holdninger og visioner og ønsker, at fællesskab skal fylde meget tilværelsen, siger han.
I en undersøgelse fra Egedal Kommune svarede 25 procent af de adspurgte for nyligt, at de var interesserede i at bo i bofællesskab som seniorer, og derfor tror Max Pedersen, at vi kommer til at se meget mere til den boform i fremtiden. Han tror også, at de kommende fællesskaber vil bygge på en bred vifte af ideer.
Flertallet af eksisterende seniorfællesskaber lægger dog ikke så stor vægt på fælles normer og aktiviteter, som Den 3. Revle. Mange har for eksempel kun fællesspisning én gang om måneden eller sjældnere.
- Men det betyder ikke nødvendigvis fravær af fælles værdier, påpeger Max Pedersen.
- De fleste vælger bofællesskabet, fordi de kan lide den tryghed, et stærkt naboskab giver. Og tryghed og godt naboskab er værdier i sig selv, siger han.
Han mener ikke, man skal være bekymret for, at seniorbofællesskaberne bliver aldersghettoer, som nogle frygter.
- Det vigtige er at folk bor som de har lyst til og på en måde, som de finder meningsfuld. Det giver god mening og hæver livskvaliteten. Det er ikke alene godt for den enkelte, som vælger den boform. Det er også godt for samfundet, at den enkeltes liv bliver bedre, siger Max Pedersen.
Den 3. Revle vil dele erfaringer
Foreningen Den 3. Revle står nu med en stor stak ansøgninger fra folk, som ikke får plads i seniorfællesskabet i Tikøbsgade og en liste med yderligere 125 interesserede, som også er interesserede i andre former for værdibaseret bofællesskab. Dem vil foreningen gerne hjælpe videre.
- De får alle en invitation til et fællesmøde i november, hvor vi vil videregive nogle af vores erfaringer. Vi vil gerne bidrage til, at det bliver nemmere for andre at komme i gang. Og vi vil også vise politikerne i Københavns Kommune, at der er brug for bedre muligheder og rammevilkår for seniorfællesskaber i det almennyttige boligbyggeri, siger Karen Henriksen.
Kontakt: Karen Henriksen beder interesserede om at kontakte Den 3. Revle på mail: den3revle@gmail.com og ikke ringe til hende privat.
